Sådan gør man det.
Hej alle. Det man gør er at man starter med at få et isbn nummer hos www.isbn-kontoret.dk
Der får man også sit forlagsnummer.
Det er vigtigt at huske at få et nummer for hver format type man ønsker at udgive bogen i. Et til fysisk bog, derefter et til evt. e-bogs udgave osv.
Ønsker man at give alle landets boghandlere mulighed for at bestille bogen skal man bede DBK, www.dbk.dk en af landets to store distributører om at tilsende en distributionsaftale. Den udfylder man, ligesom man skal udfylde nogle papirer (som DBK medsender automatisk) i form af et oplysningsskema til boghandlernes informatios og bestillngssystem (BiBi) herefter opretter DBK dit forlag - for du skal have et SE nummer og tidl. nævnte forlagsnummer som forlag før at nogen distributør vil distribuere dig - og når du er oprettet kan du selv holde dig ajour med dine udgivne titler.
Efter oprettelsen, sender du et startoplag måske en 3-400 bøger til DBK, og de sender så videre ud til boghandlerne, når der indgår en bestilling.
Det er vigtigt at huske at det at bogen nu kan distribueres, ikke betyder at den så begynder at sælge. Det begynder typisk først når man efterfølgende har sendt promoveringseksemplarer til pressen og et godt reklamebrev til landets større boghandlere.
Rigtig god fornøjelse, og held og lykke med jeres projekter.