Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hold jeres gode ideer for jer selv... ellers bliver de udnyttet og stjålet...!!

Side 3 ud af 4 (32 indlæg)
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9733
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 02:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

kundeformidling.dk:

Der står at man skal sikre sig med en hemmeligholdelses aftale, FØR man deler sine ideer - at dele sine ideer uden en sådan "sikkerheds aftale" er det samme som at kaste penge på gaden...

Det er en ensidig betragtning. For ved at fastholde kun at dele sine ideer med folk der vil underskrive en NDA "får" du også bl.a. følgende ....

  • Afvisninger fra folk som undertegnede, der ikke har tid til at skulle holde rede på en masse NDA'er fra håbefulde idemagere. Jeg får jenligt henvendelser fra folk med "fantastiske" ideer, som ikke vil fortælle noget uden en NDA. Jeg afviser. Sjovt nok er INGEN af dem kommet videre ...
     
  • Manglende sparing med en bredere gruppe (som her, ERFA eller andet), der kan give MEGET værdifuld - somme tider afgørende, feedback.
     

> Jeg er derfor tilbøjelig til at tro at alle jer der i vid udstrækning "vil have andre til at dele deres ideer" netop er ude efter at "snuppe" andres til tider udmærkede og fantastiske ideer...

Jeg synes det er en tåbelig form for argumentation. Hvis vi skulle fortsætte i samme stil kunne jeg jo svare, at du bare siger som du gør for at forsøge at lokke penge ud af håbefulde iværksættere med en konsulent-ydelse der slet ikke er brug for. Men som sagt er det en tåbelig måde at diskutere emnet på, så det vil jeg undlade :)

En NDA er i øvrigt ikke noget værd for en fattig iværksætter. En NDA er kun noget værd, rent juridisk, hvis du har pengene til at forsvare den i retten - og det koster kassen.

Tilmeldt 10. Jun 09
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 02:40
Hvor mange stjerner giver du? :

hold da op - en mudder kast debat det efterhånden er blevet..... netop derfor jeg sjældent begiver mig i kast med sådanne fora som her på amino...

Selv om man har de bedste intensioner, er der altid en nogen/ og til tider mange der ikke forstår budskabet... (uden at tale ned til nogen...) men langt de fleste fora på nettet, inkl. amino, er præget af kommunikations misforståelser og jeg ved bedre.... holdninger...!!

Der er altid en anden forståelse af det der bliver skrevet, end det man ren faktisk mener og det budskab man prøver at få frem...
men never mind... jeg har KUN 1 interesse.. og det er at dem der får de gode ideer, skal også belønnes økonomisk.. og hvis du brugte musen og klikkede ind på www.kundeformidling.dk, vil du kunne se at vi KUN operere med - omsætning eller gratis - får vores kunder og partnere ikke noget ud af vores samarbejde, ja så får de heller ikke nogen regning fra os.. uanset hvilke opgaver vi påtager os.. og vi foreslår ALTID en aftale der beskytter dem der henvender sig til os, da vi er ganske stolte af vores navn og ry.
Husk at jeg taler ud fra den erfaring jeg har oparbejdet gennem de sidste +15 år... og vil herefter lade det være op til den enkelte Idé skaber, at tage deres eget valg.. forhåbentlig, kan de samle lidt information og erfaringer i denne tråd og andre steder, og derefter drage deres egne konklusioner..

men lad da for jeres eget navn og rygte være med at opfordre folk til at fortælle jer om deres ideer, uden at I vil give dem nogen som helst form for sikkerhed for at I ikke stjæler deres ideer... 

Jeg er 100% på Idé skabernes side, da jeg selv startede der for snart 20 år siden og vil bare give idé skaberne de bedste muligheder med deres ideer.... men vi lever jo i et frit land..... så den enkelte må selv drage sine konklusioner..... og forhåbentligt være GANSKE GANSKE skeptisk, når de kontakter en mulig sparringspartner....!!

som afslutning vil jeg da gerne dele at jeg også selv i starten af mit "erhvervsliv" har mistet utallige gode ideer og projekter, på at folk meget tæt på mig, valgte at stjæle ideerne fra mig... når der er penge i noget.. så ændre folk sig 100% - tænk bare på de berømte rivegilder, når vores kære skal herfra... så bliver familier tit splittet for ingen ting...

og huske altid at i Business gælder alle kneb... og den der sidder over for dig, sidder der kun fordi, han eller hun håber de kan tjene penge på dig.....

...det svære er at finde en med en god moral og etik......



Fra Flensburg
Tilmeldt 23. Sep 07
Indlæg ialt: 574
Fra  SunTzuGames Skrevet kl. 02:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, jeg kunne ikke være mere enig... Dvs. uenig i oplægsholderen...


I det hele taget er betragtningen "det er aldrig set før agtig" ikke speciel bæredygtig. Hver gang jeg er blevet mødt med den, har jeg taget udfordringen op - og fundet noget - der minder om eller er præcist det samme! Google er din ven...

Og som der bliver sagt... er en NDA ikke noget værd. Det er set før at firmaer som Apple har sagsøgt sagsøgeren indtil personen/firmaet er gået konkurs. Og hvad gør man så?

Derudover - bare fordi du har tænkt tanken "måske først" ... gør det dig ikke berettiget til indtjeningen "herefter" ... Jeg mener come'on, er du klar over hvor mange unge smukke kvindelige skuespillere jeg så var berettiget en "date" med? for nu at blive i en sober stil :D


Del alle dine idéer - og verdenen kunne blive et bedre sted, måske med hjælp fra disse?

Venlig hilsen Emil Larsen
Vild med brætspil? - Sun Tzu Games

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9733
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 02:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Når du antyder at debattørerne herinde er ude på at stjæle folks ideer bare fordi vi ikke er enige med dig, så må du altså forvente lidt modstand.

Du behøver heller ikke bekymre dig om vores ry og rygte - jeg siger bare min mening baseret på mine erfaringer, som jeg også tror de andre gør.

Jeg vil stadig fastholde, at det største problem jeg ser for de fleste idemagere er, at de ender med at sidde forsmået hjemme i kælderen og ærgre sig over, at de aldrig fik gjort noget ved deres ide, fordi de var så bange for at dele den med nogle. Og så pludselig en dag er der en der finder på det samme som de gjorde - en der tør tage de næste skridt med mere fokus på sucess en paranoia, og så bliver de bare endnu mere ærgelige ...

Der kan naturligvis være ganske få undtagelser, hvor det er nødvendigt at sikre sig bedre - men det er bare meget sjældent, at en NDA er en særlig god løsning. For du kommer altså ikke udenom, at en NDA ikke er det stykke papir værd den er skrevet på, hvis man ikke har pengene til at forsvare den i en retssag. I Danmark HAR man ikke bare ret fordi man mener at en aftale skal tolkes sådan. Er der uenighed får man først ret, hvis man kan vinde sin sag i retten. Og det koster som bekendt en hel del.

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6568
Fra  TextReactor Skrevet kl. 07:11
Hvor mange stjerner giver du? :

kundeformidling.dk:

hold da op - en mudder kast debat det efterhånden er blevet..... netop derfor jeg sjældent begiver mig i kast med sådanne fora som her på amino...

Mudderkast? vi er jo ikke engang begyndt. Havde du regnet med at vi vil sidde med hænderne i skødet og sige "ja.. jo.... jamen du har jo ret"? Du har stukket hånden ned i et hvepsebo hvor folk sidder og får ideer løbende. Selv får jeg masser af ideer og folk omkring mig får også ideer og deler dem med mig. Men derfor har jeg da ikke skyndt mig at tage deres ide og tjene en formue på den.

Naturligvis bør man ikke åbne sig fuldstændigt men komme med små "stikpiller" om ens ide. Hvis der så er nogle der er mere interesseret så kan man så åbne sig mere.

Men jeg kan jo komme med én af mine ideer som jeg har "bagt på" i mange år: jeg vil lave en hjemmeside hvor man gratis kan sende sms'er. Værsgo... den må du gerne se om du kan lave. Jeg er i fuld sving med den men er ikke bange for at dele den med dig....

 

Jeg har programmeret i over 27 år. Jeg har kodet i C, C++, Java, Delphi, Perl, JavaScript, C#, F#, VB.NET, ASP, Myresnak :D, Comal80 osv....

Fra Kgs Lyngby
Tilmeldt 7. Apr 09
Indlæg ialt: 2798
Fra  Infospray Media Skrevet kl. 09:16
Hvor mange stjerner giver du? :

kundeformidling.dk:
Om I herinde er enige eller ej, er jeg ligeglad med

Øhh hvorfor så poste det på et forum. Hvorfor ikke bare skrive det på en blog (og slå kommentarer fra).

Det er jo hvad vi gør på et forum. Giver udtryk for vores personlige meninger. Det er bestemt ikke ment som mudderkastning.

Tilmeldt 30. May 07
Indlæg ialt: 49
Skrevet kl. 09:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er ikke noget mudder på denne tråd. Der har været en masse argumenter for, hvorfor det er fornuftigt at tale om sine ideer og så ellers få dem eksekveret når de er modne til det. Men jeg kunne godt tænke mig at gå tilbage til det oprindelige oplæg fra kundeformidling og spørge:

  • Jeg har en ide om et netforum rettet mod en gruppe brugere som er i en meget pengestærk branche - og sponsorer/annoncører er der masser af
  • Dette forum skal være st sted, hvor der kan være debat - akkurat som her
  • Der skal være en database, hvor konkrete erfaringer fra konkrete projekter gennemført i virksomhederne skal kunne udveksles i et standardiseret format

Ideen er oplagt, vi har domæner og en primitiv hjemmeside på plads. Vi har været på konferencer og i fagblade og præsentere ideen og vi har modtaget masser af positiv feedback.

Hvordan vil du formulere en NDA eller noget tilsvarende så vi kan drøfte dette på en måde, som sikrer at du ikke stjæler ideen? Hvordan vil du gøre dette på en måde, som ikke låser de der (måske) underskriver denne NDA fra at gøre noget tilsvarende? Det vil jeg gerne se et oplæg på.

For mig er det, efterhånden som denne tråd har udviklet sig, blevet spørgsmålet om vi måske har et meget forskelligt billede af, hvad en ide er. Ovenstående for mig er en ide, men vi er måske kun 30% fremme ved at være en forretning - der mangler en hel del eksekvering. Havde jeg nu været 85% fremme ved at have en forretning, så ville jeg måske også være mere forsigtig i min dialog med andre - og så ville jeg alligevel være nysgerrig nok til at spørge her og der for at få det hele optimeret.

Som funktionschef i store velrenomerede virksomheder har jeg brugt mange kroner hos dygtige advokater. Men jeg har aldrig formået at føre en sag gennem retssystemet. Langt de fleste sager ender med et forlig, hvor nogen erkender at de ikke har været dygtige nok til at dække sig ind og andre erkender at de måske har været for dygtige nok til at udnytte dette faktum.

Endvidere har jeg i adskillige virksomheder, også højteknologiske virksomheder, været med til at fravælge patentering og andre former for beskyttelse, fordi det ofte er langt billigere og nemmere at bruge ressourcerne på at udvikle næste generation hurtigere end konkurrenterne. Til gengæld har vi registreret varemærkerne fordi det kan være meget omkostningskrævende at lancere og fastholde et navn i markedet.

Hilsen

André

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 10:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Super godt indlæg, André!

Selve formuleringen i en NDA skal være meget præcist beskrevet før den overhovedet holder i retten, og hvordan sikrer man sig i øvrigt, at den person som tilbyder at hjælpe med en NDA ikke selv løber med idéen? Tongue Tied

Som det er nævnt tidligere, så kan en NDA næsten altid omgås af forskellige selskabskonstruktioner, og hvis man får den beskrevet godt nok, så er det nøjagtigt som DeMib fortæller, meget svært for iværksætteren at kæmpe for sin ret, da det er dyrt at føre sagen for retten.

Skræmmeeksemplet er jo manden som kæmpede i omkring 15 år for at få sin ret, blev skilt undervejs og gældssat pga. sagen, og endte med at tabe sagen. Jeg kan desværre ikke finde et link til sagen på nettet, men hvis der er nogen som kan, såsmid den ind i tråden her.

Jeg vil mene, at det er bedre at bruge sit liv på at se fremad, og så opsøge de rigtige mennesker fra start. Man finder mange af dem herinde på Amino, og man kan hurtigt gennemskue om der er en positiv og ærlig person bag indlæggene eller en gemen tyv.

 

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 10:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg tilbyder i øvrigt selv at underskrive en NDA inden jeg går ind i et samarbejde med iværksættere. Men jeg vil ikke tage beslutningen for dem, og da min rådgivning er gratis for iværksættere vil jeg heller ikke tjene penge på at hjælpe dem med at skrive en NDA.

Lige nu har jeg så travlt med at læse idéer og hjælpe iværksættere med forretningsplaner, at jeg ikke kan nå det hele. Der er simpelthen ved at opstå ventetid for at komme til.

Selvom jeg har flere investorer bagved, så er der ingen motivation for os i at stjæle idéer, for min og investors interesser ligger helt andre steder end i at udføre disse idéer.

Jeg ville derudover ikke turde at ansætte en person til at gennemføre en anden persons idé. Så hellere indgå et samarbejde med iværksætteren eller en anden iværksætter med en ny idé. Der er idéer nok derude - det er kun et spørgsmål om at få dem håndteret rigtigt.

Som sagt tidligere: succesrige iværksættere har for travlt og investorer er for dovne til at stjæle din idé.

Hilsen Martin

 

Fra Kgs Lyngby
Tilmeldt 7. Apr 09
Indlæg ialt: 2798
Fra  Infospray Media Skrevet kl. 10:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin E. Jensen - InvestorKapital.dk:
succesrige iværksættere har for travlt og investorer er for dovne til at stjæle din idé.

Enig Yes. God formulering...

Side 3 ud af 4 (32 indlæg)