Hej,
Gør dig selv den tjeneste at bogfør det nu og få det overstået.
Jeg ved ikke om du er i samme situation som jeg var engang....
For nogle år siden havde jeg altid en eller anden undskyldning for at udsætte bogføringen, med det resultat at jeg dagen inden deadline sad med en rodet stak papirer og en lommeregner - og skulle bruge ekstremt meget tid på at få angivelsen færdig, og så halse ned til det lokale skatteregion og aflevere.
Da det havde stået på i et års tid, og dagen for årsregnskabet kom, blev det bare endnu værre og endnu mere uoverskueligt, især hvis der var fejl, hvilket der ofte kommer i sidste-øjebliks ting. Faktisk var det samme historie der getog sig i 3½ år i træk - hvor jeg så afviklede firmaet.
Dengang fik man en midlertidig ansættelse af moms og en bøde for for sen angivelse (det gør man nok stadig). Jeg ved ikke hvad der sker hvis de ser at bilagsdatoerne ligger uden for angivelsesperioden ved en evt. kontrol.
Nu er jeg så startet igen og har lovet mig selv at det ikke sker igen. Så jeg sætter bilagene i mappen med det samme de kommer ind ad døren, og pisker mig selv til at få bogføringen lavet en gang om måneden, og det er en lettelse - for så er alting klappet og klart. Det er jo trods alt 2 måneder siden at Q1 sluttede - så det er jo ikke fordi man ikke har en fornuftig frist til at få det gjort.
Nu er jeg færdig med at pudse glorien (undskyld) - men få lavet den rigtige angivelse i dag for din egen skyld, og glæd dig til pengene kommer retur :o)
mvh
Jan