Dette indlæg håber jeg at Martin falder over, men andre er naturligvis velkommen til at kommentere nedenstående :-) Jeg har længe tænkt at jeg ville udskifte mit nogenlunde fungerende spam/ virus filter hos Struer.net med spamfighter, da jeg efterhånden er træt af de ca. 100 mails der trods alt slipper igennem om dagen. (modtager dog aldrig virus mere) Jeg vælger så det fantastiske tilbud med at prøve gratis i 30 dage, men her skal man så udfylde en formular og faxe den ind. (for mig er faxe en øl) :-) Nu ejer jeg ikke en fax, og har kun brug for sådan en fætter hvert 2. år eller noget i den stil. Men selvom jeg havde en, synes jeg at det er lidt besværligt. Er der virkelig ingen vej udenom fax? I min drømmeverden kan det klares online med et par klik i stedet. Hvis ikke det er et produkt jeg absolut vil have, og kan få masser af andre steder, så ville jeg i en sådan situation ofte finde en anden og nemmere leverandør. Umiddelbart ser det ikke ud til at man skal sende fax hvis man går direkte til at købe, men ved ikke om det kommer efterfølgende? Jeg ved godt at det er en petitesse, men når nu her ofte bliver debatteret om, hvor små ting der kan få folk til at droppe et køb, så synes jeg det er værd at nævne. Jeg regner stadig med at købe spamfighter, men kun fordi jeg er blevet overbevist om, at det er det bedste :-) |
FAXE???
Så må det være noget nyt. Da jeg installerede det hos svigermor, da skulle man bare downloade programmet og installere det. Så kørte det helt af sig selv.
Man kunne så få den professionelle del ved at betale online.
Hmmm har du et link til hjemmesiden?