Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kommentere en kundes kreative evner (og mangel på samme...?)

Side 1 ud af 3 (21 indlæg)
Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 22:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Indimellem står vi i et lille dilema i MediaMouse, hvor den faglige stolthed står lidt som en lus imellem to negle.

Ca. halvdelen af de opgaver vi producerer er nogen hvor vi selv laver layoutet. Den anden halvdel er opgaver hvor kunderne selv kommer med mere eller mindre færdige layouts og blot skal have produceret tryksagen eller lige have finpudset layoutet før vi trykker det.

Oftest har de kunder, som selv leverer layouts pænt styr på det de laver. Nogen af dem kommer dog og sige lige ud at det er begrænset hvor langt deres egne evner rækker og derfor må vi godt lige lade et kreativt øje og ikke blot et teknisk glide over layoutet inden vi sætter det i produktion.

Men indimellem, gudskelov ikke så ofte, får vi også layouts fra nogle kunder som selv står meget fast på at de er hardcore grafikkere og har 100% styr på tingene - men hvor virkeligheden desværre er langt derfra. Og en del af disse har en meget kort lunte og er ikke åbne over for konstruktiv kritik.
F.eks. har vi i dag modtaget layouts til produktion af en række forskellige foldere. Kunden har tidligere fået tilbud på både layout og tryk af opgaven, men kunden valgte så selv at lave layoutet for at spare nogle penge på den del. Selve trykket er i den lidt dyrere ende; først og fremmest skal der trykkes et ret højt antal af hver folder, endvidere er vi ude i en halvdyr efterbehandling og lakering. Men i dag kom så layoutet og den er desværre helt gal. Rent trykteknisk set er layoutet i orden - det kan trykkes. Men selve layoutet er desværre ret dårligt. Teksterne står ikke på linie, efter et halvt minuts overfladisk gennemlæsning fandt jeg et par stavefejl (og jeg er altså ikke selv super skarp til at stave) og billederne er dårligt beskåret eller mangler fritskrabning og nogen steder overlapper dele af teksterne.

Problemet er så, at jeg allerede første gang vi havde et layout til gennemsyn fra kunden, netop luftede pænt over for kunden at vedkommende måske skulle overveje at rette nogle enkelte ting. Det skulle jeg aldrig have gjort, da vedkommende mente at der intet var i vejen med layoutet og det da bare kunne trykkes et andet sted hvis vi ikke brød os om det.

Så pointen med min længere smøre er følgende; Skal vi bare bide i det sure æble og kører opgaven igennem og se bort fra at det ikke ser helt optimalt ud - også selvom vi ved at en dyr tryksag ikke kan kompensere for et dårligt layout og at dem som kommer til at se tryksagen i den sidste ende, vil få et dårligt indtryk? Eller skal vi melde klart ud til kunden at vi ikke mener at den er i orden og at vi syntes at det vil være synd og spild af penge at kunden bruger så meget krudt på trykket sådan som layoutene ser ud på nuværende tidspunkt - hvorved vi med rimelig risiko taber opgaven og kunden på gulvet?

jeg har jo heller ikke lyst til at MediaMouse skal komme til at fremstå som et sted med faglig "snobberi" og hvor vi kun gider lave ting som vi selv syntes er pæne...

Har kunden altid ret og skal vi blot køre tingene sålænge kunden betaler....? Tongue Tied

/Jesper

Fra DK- Struer
Tilmeldt 26. Dec 06
Indlæg ialt: 2831
Fra  Ifindu.dk Skrevet kl. 23:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

kommentér stavefejlene, og hvordan disse kan influere på evt. kunders købsbeslutning.

Og hvis det falder i dårlig jord, så trykker du bare "lortet" som det er -

Hvis du før har haft dårlige erfaringer med den kunde, er der jo ikke grund til at yde ham den "dårlige service" at tilbyde at rette hans guldkorn.

For ham er den bedste service åbenbart at producere hans opgaver ud fra bestående materiale.

Få hjælp til at det tekniske omkring Web og Grafisk -  https://icode.dk

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15050
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 23:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis kunden ik fatter konstruktiv kritik, sørger du for at få dine penge og trykke "lortet" da det så må være vedkommendes eget problem efterfølgende...

Fra DK- Struer
Tilmeldt 26. Dec 06
Indlæg ialt: 2831
Fra  Ifindu.dk Skrevet kl. 23:43
Hvor mange stjerner giver du? :

jeg vil da gerne se et eksempel på hans "talent" hvis du har mulighed for at sende den til mig på infoAngelicode.dk. så skal jeg gerne vurdere om det er dig der er pernitten eller ham der er en spradebasse.

Få hjælp til at det tekniske omkring Web og Grafisk -  https://icode.dk

Fra Odense
Tilmeldt 22. Aug 07
Indlæg ialt: 2539
Fra  redWEB ApS Skrevet kl. 23:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Kunderne har jo typisk ikke den erfaring eller ekspertise der skal og derfor henvender de sig til en fagperson eller professionel for at få lavet arbejdet.

Vi siger altid 100% vores uforbeholdene mening og gør meget ud af at sikre os at hvis en kunde tage valg X så er det på et oplyst grundlag så kunden kender fordele og ulemper baseret på vores erfaring og viden - og herefter vælger kunden så om de ønsker det ene eller det andet - men det er helt sikkert at de får den tekniske sparring fra os undervejs - for den viden besidder de færreste kunder

Fra København
Tilmeldt 7. Sep 08
Indlæg ialt: 60
Skrevet kl. 00:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper.

Det er en interessant problemstilling, du bringer på banen her, og jeg kan godt forstå at du vil høre andres mening om det.

Som udgangspunkt synes jeg ikke, du skal gå på kompromis med din kvalitetsmæssige integritet. Det er dén, du lever af, og det er dén, der er dit primære produkt. Din sans for kvalitet er først og fremmest dét som folk køber hos dig. Men du behøver heller ikke gå på kompromis, så længe du altid sørger for at yde den rådgivning, du selv finder mest professionel.

Min pointe er at du skal forsøge at adskille din forståelse af de forskellige produkter, du leverer. For selve tryksagen, det fysiske stykke karton med blæk på, er jo ikke dét, du leverer og kun det. Du gennemgår en proces med kunden, som både består af rådgivning, udkast, designforslag, færdige filer, tryk osv. Hele denne samlede proces er dit produkt, og det skal altid være præget af din kvalitetsmæssige terminologi.

Så længe du selv føler, du yder den optimale rådgivning gennem hele processen, som stemmer komplet overens med dine designmæssige og kvalitetsmæssige idealer, så kan du forhåbentlig sove trygt om natten velvidende at du har sat dit professionelle præg på opgaven, det endelige resultat desuagtet. Kunden kan være uenig med dig, og dét er fair nok, blot alle sider af en given opgave bliver belyst på lige vilkår.

Og hey: måske kunne kunden lære noget af din gode rådgivning, og bløde lidt op på sigt... Det kan man da håbe på. :)

Dbh. Kasper

Alt det bedste,

Kasper.

Fra Kolding
Tilmeldt 19. Feb 09
Indlæg ialt: 602
Fra  Customerwise A/S Skrevet kl. 06:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg syntes klart du skal gøre kunden opmærksom på det.

Fordi et eller andet sted ligger du stadig dig eget og firmaets navn til produktionen, så hvis i trykker det som nu, og det rent faktisk går op for kunden hvor dårligt layout vedkommende har lavet og kundens kunder tænker det samme, så er det højst sandsyngligt jer der får skylden.

Jeg ved godt at det lyder tåbeligt at sige nej til opgaver, hvis man har rigelig mulighed for at lave det, jeg har selv valgt at gøre det et par gange - ren og skær af den holdning at det slutprodukt mine kunder skal stå med skal være iorden, og være arbejde jeg 100% kan stå inde for.

Spørgsmålet er også for dig om din kunde er loyal på nogen måde, når han allerede inden i har indledt samarbejdet har hevet den famøse trussel frem med at han kan få trykt sine varer et andet sted.

Derfor ville jeg ikke have noget problem med at gå kunden en anelse på klingen, det er jo din faglig stolthed det drejer sig om, et eller andet sted.

Held og lykke - og lad os høre slutningen.

Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 06:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis kunden betaler og han ikke er interesseret i at få gode råd - så må du jo bare trykke løs.
Du har jo prøvet og det blev han sur over..

Kan godt forstå du bliver frustreret over situationen - men for kunden kan det måske se ud som om, at du bare retter i hans ting, fordi du er sur over, at han ikke valgte at få dig til at lave designet?!

Som du selv siger, det er ham der betaler - og så må det jo også være ham der vælger, hvordan det skal se ud.

Du kan jo bare glæde dig over, at næste gang får han måske dig til at lave hele opgaven - når han først har fundet ud af, at du havde ret.

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 07:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Jesper

Det er jo en klassiker du beskriver. Det er din faglige stolthed som kigger frem i de her situationer. Du vil gerne have en virksomhed hvor I laver kvalitet, og det generer dig i den grad at lave noget word klippe klistre folk selv har siddet og gnattet med derhjemme.... og du ved at hvis du liiiige hurtigt gjorde noget, så ville det blive meget pænere. Det er de ting som gør din virksomhed rigtig god. Du bekymrer dig tydeligvis om dine kunder og tager opgaverne dybt alvorligt. Hvad kan man forlange mere - det er jo perfekt Big Smile

MEN..... når din kunde selv mener at han har lavet det mest fantastiske, har brugt mange mange timer på det, og virkelig er glad for sit resultat - så skal du acceptere hvis han ikke ønsker at du skal gøre mere ved det. Det er fint at du foreslår det - EN gang. Det viser dit engagement i sagen at du tager snakken med din kunde. Men for alt i verden må du acceptere et nej - ellers kommer din kunde ikke igen. Din kunde betaler for det arbejde du skal gøre.

Hvis du ikke ønsker at håndtere klippe klistre opgaverne - så skal du profilere dig på en måde så disse opgaver sjældenere kommer til dig.

Jeg kan sagtens forstå dine tanker - og ikke mindst at det er rarest at gå på arbejde når man kan udnytte og bruge sin gode faglige viden. Jeg er selv grafiker og kender godt følelsen af at alt er forkert hvis ikke der er luft og lidt kant. Det nytter bare ikke i den virkelige verden, hvor Hr. Petersen har lavet noget han er meget stolt af og som han mener er perfekt Big Smile

Mange hilsener Helle

Fra Fredericia
Tilmeldt 21. Dec 08
Indlæg ialt: 679
Fra  Asia Property Innovation Co. Ltd. Skrevet kl. 07:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

cpufan:

jeg vil da gerne se et eksempel på hans "talent" hvis du har mulighed for at sende den til mig på infoAngelicode.dk. så skal jeg gerne vurdere om det er dig der er pernitten eller ham der er en spradebasse.

 

Efter min mening er det et klart brud på den kundeloyalitet du bør og skal udvise og klart dårlig stil, at videresende en kundes materiale til trediemand, så det synes jeg bestemt ikke at du bør gøre, selvom cpufan giver dig tilbuddet i bedste mening. Jeg ville selv blive sur og meget skuffet, hvis det materiale som jeg havde afleveret til tryk, pludselig ligger i andres indbakker, så lad være med det.

Kan sagtens forstå dit dilemma, men den type mennesker, som du her omtaler, kan du ikke snakke til fornuft. Nogle mennesker har en klar opfattelse af, at alt hvad de selv laver er guld - uanset hvad andre siger, så valget står dybest set "kun" mellem om du vil have opgaven eller ej. Jeg ville nok ikke lægge navn til noget der er så ringe sat op, hvis det på nogen måde kan spores tilbage til dit firma. Kan det ikke det, så er det nok mest sandsynligt at det "kun" vil være dårlig reklame for din kunde (samt mere eller mindre spild af penge) Big Smile

Side 1 ud af 3 (21 indlæg)