Jeg har før haft med domæneklagesager at gøre.
Der er mange faktorer, der spiller ind i en konkret sag. Bl.a. ser man på hvordan domænets navn ellers er integreret i virksomheden, hvem har haft det først, er navnet et registreret varemærke osv osv.
Man opsatte for nogle år siden et Domæneklagenævn (en flok jurister) for at imødekomme såkaldte domænespekulanter, der tjente store penge på at registrere domæner de ikke selv havde noget at bruge til, alene med den hensigt at tjene mange penge på dem.
Inde på domæneklagenævnet kan du se arkivet med de sager der er blevet gennemført. Her står hvad grundlaget for klagen var og hvad udfaldet blev.. På den måde kan du danne dig et blik over om du bør føle dig i fare eller ej. Men i sidste ende kræver det at din konkurrent ønsker at indgive en klage.
Du finder deres hjemmeside på http://www.domaeneklager.dk/
Med det sagt tror jeg du vil være udsat hvis firmaet vælger at indgive en klage.