Har man en nyere vedligeholdt computer, så skal man ikke bruge vores program, det var det jeg skrev i starten. Har man en helt ren lejlighed, så vil det jo også være dumt at sætte ISS igang, det vil være dyrt og dumt. Men har man en lidt ældre computer, som man ikke har ryddet op i længe, så kan det fint betale sig.
Vi tester alt internt og det er det, så vi bruger ikke folk ude fra, men tak for tilbuddet.
Dbh Martin
Hey Martin,
Altid interessant hvad du finder på. Dog er jeg sgu' halvskuffet denne her gang. En registry-cleaner!? Drop det. Der findes 1.700 af den slags og den ultimativt bedste at bruge er CC-cleaner så hvis du ikke kan gøre det bedre end dem, så hold nallerne fra det. Dit bedste råd (og mit) ville være at bruge dem, men fair nok, du har nok postet noget mønt efter nogle udviklere. Er det bedre end CC-cleaner? Det er mit spørgsmål.
Når du nu skriver som ovenstående, så er det også helt okay. Hvad er en gammel computer? I mine øjne er det en normalt "outdatet" computer, og det er der sikkert en hulens masse folk som sidder og bruger, men mit råd til dem er at:
Undersøg om din computer kan få puttet flere RAM i sig; de koster ikke ret meget, og giver virkelig "fart" i gamle computere (billig opdatering som får computeren til at holde ½-1 år ekstra). Backup sine dokumenter og iøvrigt have al software klar (Windows, Office osv.) som blev installeret og som man siden hen har installeret (lav et worddokument med hyperlinks til hvor du downloader) på sin computer. Når det er klaret (sæt gerne et par timer af), så er det igang med en formattering af harddisken (dobbelt-tjek lige at du har fået alt med i din backup, billeder, vigtige dokumenter, netbank-nøgle osv. osv. osv.), og reinstallering af HDD. Hvis man ikke er superskarp udi formattering osv. så drop den part og gå ned i din PC-biks og bed dem om det. Det skal ikke koste dig mere end 2-300 kr. og det gør de på 15 min. alt efter HVOR gammel din computer er! hehe. Jeg vil dog tro at de fleste kan alliere sig med sønnike, eller onkel Jørgen. Installation af Windows og Office kan ALLE finde ud af, ellers igen allier dig med en der har bare en smule forstand på det, hvilket hele den nye generation har :-)
Tip: Backup kan nu laves på diverse internetsider gratis hvis man er TDC-kunde, der har man 1GB og kan købe 10GB for 10 kr. om måneden (godt givet ud da det rækker til alle dokumenter og de fleste billeder).
Hvad får jeg ud af det. Alt det gøgl som computeren har samlet i sig i 5 år bliver nu slettet. Windows har oplagret en masse som du ikke har brug for længere men trækker alligevel både RAM og effekt ud af computeren. Men generelt vil du sidde med en ligeså hurtig (eller hurtigere hvis du har investeret et par hundrede på RAM) computer som da du købte den.
Er det besværligt? Ja, men derfor skal man alliere sig med en der kan finde ud af det. Hvis vi regner ud at du kommer til at bruge 4 timer på det ialt, så vil den tid over en uges tid allerede være tjent op, og din effektivitet vil være langt større foran skærmen :-)
Nu ville jeg ikke smadre din tråd Martin, jeg synes bare der er 100 andre ting som burde være mere interessant medmindre du virkelig sidder med det bedste af det bedste, jeg kan bare ikke se det af det jeg har kørt... Jeg blev faktisk lidt skuffet. Derfor kommer mit råd med i din tråd :-)