Jeg ejer et holdingselskab 100 %. Dette holding er med begrænset hæftelse. Jeg har igennem holdingselskabet investeret i nogle papirer og ejendomme som jeg har lånt til i bank A. Til at betale en stor del af lånenes ydelse samt sikkerhed til bank A, har jeg oprettet et andet lån hos bank B, som jeg hæfter personligt for. Lånet her er dog begrænset og kan ifølge aftale med bank B aldrig blive større end vores aftalte loft. Bank A, har nu sendt en "usikkerhedsrapport" til mig, hvor de vil genoverveje vores samarbejde. Hvordan ser min situation ud i tilfælde af at bank A kræver lånet ophævet og jeg ikke har likviditeten til det. Mine aktiver i dette holdingselskab er ikke store nok til at betale lånet til bank A lige nu. Hæfter jeg personligt for dette igennem min lån hos bank B selvom jeg har loft? Har hverken ønsket at spørge hos bank a eller b af hensyn til ikke at skabe unødvendig usikkerhed. |
Hej JuniorK,
Du hæfter personligt for hele den del af lånet hos Bank A, som bank B går ind og dækker op til dit aftalte loft.
Samtidig skulle det undre mig meget, hvis din bank A ikke på noget tidspunkt har fået dig til at undertegne en selvskyldnerkaution på hele eller dele af aktiviteten? Håber ikke at du har det, men at er holdingselskabet, der tegner sig som låntager. Hvis holdingselskabet tegner sig som låntager, så undrer det mig dog, at du selv er gået ind som selvskyldner på lånene i bank B, da du så egentligt ikke har opnået nogen som helst beskyttelse mod hæftelse igennem holdingselskabet. Du tegner jo i sidste ende dig selv for lånene?
Kan du afhænde dele af aktiviteterne og så holde skindet på næsen? Få kigget på det og se om du kan få afstået dele, sådan at du ikke ender med en kæmpebet om 6 mdr. Få kigget økonomien igennem og holder den, så bed bank A om at falde til ro, eftersom der ingen fare er på færde.
Så bliver jeg lige nødt til at spørge til sidst: Har du aktiviteter, som er 100% bankfinansieret? Hvis du skal have en bank til at betale afdrag til en anden bank, så ser det i mine øjne ud som en yderst risikabel og nærmest dum investering, idet der ingenting skal gå galt før du står med regningen for hele investeringen, men uden nogle aktiver. Få lukket hele møget ned og kom ud af det, hvis en gennemgang viser at det er for risikobetonet.
Håber det bedste for dig.
Med venlig hilsen
Flemming