Der må jeg så lige sparke en fod ind Anette. En bruttølønsordning (lønnedgang mod gode) er netop ikke interessant når vi taler om personalegoder der beskattes til markedsværdien, eller krone for krone, hvorimod det er relevant for eks. fri telefon fordi skabelonbeskatningen (i dag 3.000 kr.) er lavere end den faktiske udgift (for de fleste). Der er jo ikke meget ved at acceptere en lønnedgang på 500 kr. om måneden (nettoudgift efter skat v/60% er 200 kr.) hvis modstykket er en beskatning på 500 kr. af "fri fitness". Sidstnævnte koster v/60% skat 300 kr. og totalt set påføres medarbejderen en udgift på 500 kr. svarende til udgiften for et privat betalt fittnessabonnement. Den person der har en telefonudgift på 1.000 kr. om måneden kan derimod med fordel acceptere en lønnedgang på 1.000 kr. om måneden for at få fri telefon. ved 60% skat udgør nettoudgiften på lønnedgangen efter skat 400 kr. om måneden + 150 kr. i skat af fri telefon, i alt 550 kr. pr. måned i privat nettoudgift, men der spares en privat udgift på 1.000 kr. |
Det vil altså sige at hvis en virksomhed har 200 ansatte som får arbejdsgiverbetalt fitness af arbejdsgiveren, og kun 100 af medarbejderne bruger ordningen, så beskattes alle 200 medarbejdere af det?
For således kan det jo være svært at lave en virksomhedsaftale med de lokale virksomheder der netop ønsker at udbyde fitness til alle medarbejdere, når en del af de ansatte pludselig skal til at betale for noget de reelt ikke bruger? På denne måde skader man faktisk fitnessudbyderens image, da de forbinder det med noget negativt? Kan man ikke komme uden om at alle der får tilbudt det, SKAL betale skat af det, således at virksomheden betaler 200 x fitnessabonnementets pris, men at man kun beskatter den del af medarbejderne som reelt bruger ydelsen?