Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Udvidet selvangivelse, hvilke rubrikker?

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 21. Apr 09
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 17:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Amino´er
Håber I kan hjælpe mig med nedenstående konkrete spørgsmål til den udvidede selvangivelse! Jeg vil være meget taknemmelig. Jeg har et enkeltmandsfirma indenfor konsulent-branchen og vil gerne beskattes efter virksomhedsordningen (VSO). Regnskabet er lavet, så det er "kun" spørgsmål til hvordan selvangivelsen udfyldes. Har forsøgt at spørge og søge på Skat.dk men det virker desværre som om jeg får forskellige svar hvergang. Så håber I kan hjælpe herinde.

  1. Rubrik 11 (lønindkomst...) : Her skal jeg vel ikke udfylde noget vel? Jeg betaler jo ikke a-skat og er ikke lønansat.
  2. Rubrik 91 (den del af indkomstårets lønindkomst mv (rubrik 11) som vedrører 2008: Denne rubrik skal vel også være blank, da rubrik (formentlig) skal være blank?
  3. Rubrik 111 (Overskud af selvstændig virksomhed før fradrag af AM-bidrag og SP-opsparing og før renter) : Er dette min samlede omsætning? Før udbetaling af løn til mig selv og evt. andre omkostninger?
  4. Rubrik 149 (indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen (årets opsparede overskud tillagt virksomhedsskat)) : Er det mit firma´s overskud efter jeg har udbetalt løn til mig selv? Og er det før eller efter diverse omkostninger er fratrukket omsætningen?
  5. Rubrik 151 (overført fra konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat) : Da det er et nystartet firma har jeg vel ikke overført noget fra en opsparingskonto? Så "blank"-felt? Dette felt er vel beregnet til næste år, når/hvis jeg udbetaler dette års overskud til mig selv som løn?
  6. Rubrik 152 (samlede overførsler (inkl. private andele og hensat til senere hævning)) : Er det her jeg skriver hvad jeg har udbetalt til mig selv i løn?
  7. Rubrik 331 (Egenkapital) / Rubrik 332 (balancesum) : Da firmaet ikke har gæld kan disse vel godt være ens ik´?

Jeg TAKKER MANGE MANGE gange, hvis I kan hjælpe mig med disse spørgsmål !!!! Please!

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 17:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Korrekt du skal ikke selvangive lønindkomst medmindre du har lønmodtagerbeskæftigelse ved siden af. Du skal bruge rubrik 111 og gøre som du selv skriver: Selvangive overskuddet. Dvs. omsætningen med fradrag af udgifter men bemærk at der ikke er noget der hedder løn til indehaver i en personlig virksomhed. Det er hævninger og hævningerne har ingen betydning for beskatningen, medmindre du bruger virksomhedsordningen.

Virksomhedsordningen ville jeg ud fra det du skriver holde mig fra eller alliere mig med en revisor. Ellers er det næsten dømt til at gå galt. Big Smile   

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 21. Apr 09
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 18:26
Hvor mange stjerner giver du? :

TUSINDE TAK for det hurtige svar!! Men jeg bruger jo netop virksomhedsordningen, og så har hævninger vel noget med beskatningen at gøre? Jeg mener f.eks.:

Omsætning= 100.000
Øvrige omkostninger (salgsfremmende og lign.)= 30.000
Hævninger= 60.000

Rubrik 111 = 70.000
Rubrik 149 = 10.000
Rubrik 152 = 60.000

På forhånd tak igen!

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Tror nok, at det går galt for dig et eller andet sted.

Lyder mærkeligt, at du både har hævninger og opsparing indenfor samme indkomstår?

Normalt opspares i VSO netto efter hævning gennem året.

De 60tkr. i Rubrik 152, hvad står de for? Hvis det er årets hævning af overskuddet, skal de ikke vises på SA.

Hvordan og hvor er kapitalafkast og indskudskonto beregnet? 

Har du haft en rådgiver til at lave regnestykket for VSO-delen?

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 19:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er ikke specielt mærkeligt Peter. Det smarteste er at opgøre indskud og hævninger under et, og derfor anbefaler man sine kunder at føre en mellemregningskonto (som hele tiden er positiv i indehaverens favør), men hvis man nu forestiller sig at hævningerne bliver foretaget før indskuddet, så bliver der tale om både hævninger og indskud hvor sidstnævnte skal på indskudskontoen, og bruttohævningerne begrænser muligheden for at opspare. 

Christoffer: Det er muligt at du bruger virksomhedsordningen i dag men det virker faktisk ikke som at du har helt styr på det. Som jeg  set det kan du maksimalt opspare indkomst (inkl. virksomhedsskat) på 10.000 kr.  i og med at du har hævet 60.000 kr. ud af overskuddet på de 70.000 kr. Har du ikke anden indkomst er det slet ikke interessant at anvende og opspare i virksomhedsordningen, medmindre du er på SU hvorved det overskud der kommer ud til beskatning som personlig indkomst kan have betydning for størrelsen af din SU.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 21. Apr 09
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 19:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kan da godt være jeg har misforstået noget. Men det er jo også derfor jeg spørger Smile  Jeg har netop spurgt andre, og får forskellige svar afhængigt af hvor man spørger. Derfor spørger jeg her og håber på det bedste.

Men jeg kan da sagtens nøjes med kun at hæve f.eks. halvdelen af firmaets omsætning, og så lade resten stå som virksomhedsoverskud (og så evt. hæve næste år)?

Kapitalafkast er 5% af egenkapital
Indskudskonto er da frivilligt ik´? Hvis der ingen udgifter er, og man fra dag 1 har haft overskud, hvorfor så oprette indskudskonto. Med mindre at vi her taler om at indskudskonto = "firmabankkonto".

(Ja, jeg mente at de 60.000 i rubrik kunne stå for årets hævninger) Men OK, så hævninger fra firmaet skal altså ikke med på selvangivelsen? Er det så kun i regnskabet det oplyses?

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja..Bent....men det skal ikke vises på den udvidede SA!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Kapitalafkastet skal du vise på den udvidede SA Rubrik 148!

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 19:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Indskudskontoen er bestemt ikke frivillig nej. Det er den der bl.a. styrer rentekorrektion og kapitalafkastet. I praksis kaldes det også at den styrer den selvjusterende effekt som er indbygget i virksomhedsordningen. Du må ikke forveksle indskudskontoen med en bankkonto, en kapitalkonto o.l. Det er en intern "konto" i relation til virksomhedsordningen. Den opgøres når du opstarter med virksomhedsordningen og påvirkes efterfølgende kun af indskud, som ikke posteres på mellemregningskontoen, og af hævninger udover årets resultat, idet omfang disse ikke kan modregnes ved hævning af tidligere års opsparede overskud.

Udvidet selvangivelse eller ej så skal der jo laves nogle disponeringer til virksomhedsordningen som en del af selvangivelsen og hvis disse specifikationer ikke er i orden er konsekvensen at man ikke kan bruge virksomhedsordningen. 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 20:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja...klart Bent!

Men nu gik spørgsmålet på hvilke rubrikker i SA!

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)