:-) Ikke "I" og "Jeres". Det er en af mine kunder der har spurgt, og jeg har så givet ham svarene videre. Endda skrevet et brev som omtalt længere oppe. Jeg havde personligt forlængst henvendt mig, og hvis det ikke kunne være anderledes - betalt - og så fundet en ny. Men i dette tilfælde er der tale om to udlændinge. Og ingen af dem giver sig. Min ven sagde endda forleden, at han hellere går i fængsel end at betale resten... Dét er en principsag! |
Ikke for noget, men hvorfor så overhovedet belemre os med det? Jeg mener, jeg vil f.eks. hjertens gerne hjælpe folk hvis de har et problem og jeg kan hjælpe, men hvis manden alligevel ikke vil rette sig efter noget eller nogen. Ikke vil tage råd eller henvisninger til sig. Hvorfor så spørge?