Hej Amino'er Lige et spørgsmål før afsluttende regnskabsmøde med revisoren. Har en personligejet enkeltmands konsulentvirksomhed der drives ved siden af ordinær job. Er på ingen måde på hjemmebane når det gælder regnskabsmæssige ting - og har derfor haft en revisor til at kikke på mit regnskab. Jeg har købt en pc til 13.799,- incl moms som jeg ønskede at straksafskrive...hvilket han angiver ikke er muligt grundet en specialregl omkring computere ikke kan straksafskrives. Desuden har jeg købt et kamera 11.000,- som han ej heller mener bør straksafskrives. Kan det virkelig passe at pc og kamera til de pågældende effekter ikke kan straksafskrives ?? Venlig hilsen Tommy |
Computeren kan ikke straksafskrives da anskaffelsessummen er højere end grænsen for småanskaffelser på 11.900 kr., medmindre du da er momsregistreret, men det er ikke rigtigt at computere generelt ikke kan straksafskrives. Hvad kameraet angår vil jeg mene at det kan straksafskrives medmindre det kun kan fungere sammen med andet tilbehør som også er anskaffet, hvorved de samlet set kommer over grænsen.