Internetforbrugere i Frankrig som bruger ulovlig fildeling 2 gange i træk, får i fremtiden lukket deres internetforbindelse i et helt år. Et flertal af det franske folketing har idag sagt ja til denne antipirat-lov. Socialdemokraterne i Frankrig finder den nye lov et angreb på den individuelles frihed og mange andre forbruger-beskyttende grupper har ligeledes protesteret mod loven. Over 10.000 fra kulturbranchen og artister skrev under på, at de bakker op omkring den nye lov, og er særdeles glad for den nye lov. Den nye lov supplerer den gamle lov, som siger at internetforbrydere kan risikere en fængselsstraf på 3 år, samt en bøde på op til 300.000 euro. Kilde og en forståelig kilde.
Hvad synes I, er I enige med den franske regering? Ville I være for, hvis der kom et lignende lovforslag i Danmark? |
Jeg synes det er uhyggeligt at nogle lobbister efterhånden har så meget indfyldelse at en snævner interessegruppe kan få lavet så drastisk lovgivning der gennemgribende bryder med nogle af de mest basale rettigheder som vi anser som givet for borgere i demokratiske nationer.
Hvis der er civilretslige forhold må domstolene tage sig af det det gennem det civilretslige system - det kan og må da aldrig være et spørgsmål om man kan fjerne folks adgang til informationer og viden - og evt. uddannelse, arbejde, sociale releationer osv. hvor netadgangen er en forudsætning.
Uanset hvor meget folk skylder væk kan de jo heller ikke fratages tv, telefon m.v. fordi det hører sig til ethvervs menneskes ret til information - det samme burde være tilfældet med internettet.