Jeg er ved at starte en Internet virksomhed hvor jeg sælger importeret sko og tøj. fra bl.a USA og andre lande uden for EU og jeg har et par spørgsmål i den forbindelse som jeg håber nogen kan hjælpe mig med at få klarhed over. 1): Jeg sælger både over internettet og fysisk forretning salg og er derfor i tvivl hvordan jeg nummererer fakturaerne. Er det lovligt at have 2 uafhængige faktureringsserier en for salg over internettet feks N0001, N0002, N0002 og en for fysisk salg F0001, F, 0002 osv ? Eller skal det være en serie af fakturernumre ? 2): Tolden kan man fratrække som en driftsomkostning i skatteregnskabet ved jeg, men kan jeg også fratrække fragt omkostningerne fra leverandørene i USA i mine driftsomkostninger? 3a): Når laver min ultimo varelageropgørelse pr varegruppe til indkøbspris, skal told, fragt og udenlandsk moms så medregnes i lagerværdien? 3b): Hvis told og fragt skal medregnes: Jeg har mange forskellige told- og fragtomkostninger afhængig af varegruppe og leverance da de er importeret fra forskellige lande uden for EU i flere omgange. Skal omkostningerne for fragt og told så fordeles ud til stk pris gange antal af hver vare eller pr varegruppe således den afspejler en eksakte værdi pr leverance af hver varegruppe? Håber nogen kan hjælpe mig Mvh Emilie |
Hej Emilie,
Uden at være 110& sikker på svarene, så får du alligevel mit input. Det er jo svar, som din revisor nemt kan give dig og jeg går ud fra, at du har en sådan?
1. Hvis du har en fysisk forretning med et kasseapparat, der udskriver en bon og du har en revisionsstrimmel, så behøver du ikke at nummerere en faktura eller i det hele taget udstede en faktura til kunden, da det er privat køb. Bon'en er tilstrækkelig og herefter laver du en kasseopgørelse hver aften, som skal i regnskabet.
2. Fragten følger varen og er en variabel omkostning. Bogfør den på vareindkøb som du ville gøre med dine sko/tøj. Den er en omkostning på samme måde som indkøbet er og er selvfølgelig fradragsberettiget.
3a. Udenlandsk moms betaler du jo ikke, men oplyser den kun til SKAT. Så den skal ikke medregnes nogen steder. Told og fragt bør du indregne i lagerværdien fordi den som ovenfor nævnt er en omkostning direkte relateret til det enkelte produkt/indkøb.
3b. Denne er jeg meget i tvivl om, men det er så vidt jeg ved ikke de enkelte varer, der er interessante i en opgørelse, men kun totalværdien af dit varelager. Jeg ville regne hele molevitten sammen og ikke bruge til på at specificere det ud.
Med venlig hilsen
Flemming