Historien om en negativ flytning der endte yderst positivt. Tirsdag den 03. marts 2009 havde min søn lejet en kassevogn hos One2move i Aabenraa, fordi han den 04. marts d.å. skulle flytte fra Haderslev til Nørrebro. Undertegnede (hans ”gamle” far) var hyret som chauffør og ”flyttemand”. Det gik uproblematisk med at få bohavet ind i bilen, ligesom kørslen til Nørrebro gik uden problemer. Ved hjælp af en kammerat til min søn blev flytningen hurtigt overstået, og alle ejendele kom op i lejligheden i løbet af kort tid, hvorefter jeg begav mig hjemad fra det ”Sorte” Nørrebro mod det ”Sorte Jylland”. Efter meget kort tids kørsel midt gik bilen i stå midt i et kryds på Jagtvejen. Det var heldigvis ikke ud for nr. 69 og der syntes ikke at være noget bandevold i nærheden, tværtimod kom et par 2. generationsindvandrere og hjalp med at få bilen skubbet ind til siden:):) Jeg ringede til firmaet, som mente at det kunne være kullene i startmotoren, som var sluppet op, men det gjorde ikke mig klogere, og jeg fik efter lidt diskussion aftalt, at jeg lagde nøglen til bilen på højre fordæk, og så ellers forsøgte at finde til Jylland ved hjælp af offentlige transportmidler – mit kendskab til København er yderst mangelfuld, så jeg fik fat i nogle af søns venner, som kørte mig til Hovedbanegården. Heldigvis er mobiltelefonen opfundet. Min kone hentede mig så siden på stationen i Kolding, og næste dag kørte hun mig tidligt om morgenen til Aabenraa, så jeg kunne få den ene af vores biler hentet hjem til Haderslev. Så skete der ikke mere, og jeg/min søn havde haft betalt aconto, haft udlæg samt selv betalt for hjemtransport. Min kontaktperson ved One2move i Aabenraa var en meget flink og rar mand, men han skulle ofte tale med ”hovedkontoret”, og ”hovedkontoret” havde ferie, så han ville vende tilbage mandag den 16. marts d.å. Den 16. marts blev jeg kontaktet af den person, som jeg havde ringet til på selve hændelsesaftenen, for han ville godt vide, om jeg var tilfreds med, hvordan sagen var sluttet. Det var jeg af gode grunde ikke, men at jeg da ikke havde opgivet at blive det. Få minutter efter ringede Flemming Hebsgaard fra One2move - og bad mig sende en kort mail om det passerede, hvilket jeg gjorde, og i løbet af ingen tid fik jeg en mail, hvor han tilbød mig at afslutte sagen med, at jeg fik refunderet samtlige min søns og mine udgifter.
Som kompensation fik jeg desuden et gavekort – som jeg kan bruge næste gang, at vi/jeg skal leje en bil ved ”One2move” - begrundet i diverse personlige udgifter til telefon og privat kørsel.
Se det var jo en positiv historie. En ”træls” oplevelse endte med at få en yderst positiv afslutning.
Haderslev den 20. marts 2009
Mogens Rerup
Indlagt af; Flemming Hebsgaard
|
Skamløs reklame
MEN, det er rart at se at nogle firmaer stadig synes at god service er vigtigt. Flot!