Ja titlen siger det meste.
Har en shop, med omkring 350 produkter.Omkring 15 kategorier. I hver kategori, har de fleste af varerne stort set samme tekster. Dvs. der er en "hovedtekst" omkring den kategori, som er ens for alle produkter. Dernest kommer så noget om materialer osv. som er en smule forskelligt, men alle produkterne i hver kategori har stort set samme tekst.
Nu har jeg undersøgt lidt om duplicate content og det er vel et stort problem?
Hvis ja, hvad gør jeg så ved det? Kan virkelig ikke skrive 20-25 forskellige tekster til hvert produkt i hver kategori, de minder simpelthen for meget om hinanden. Jeg vil være træt af at slette den generelle kategoritekst og kun have en kort unik tekst, fordi jeg er sikker på at teksterne sælger.
Bør jeg fortælle google ikke at indexere 24/25 af produkterne? Eller hvordan :/ ?
Og sidst men ikke mindst, mit største spørgsmål, kan jeg risikere at blive bortvist fra google helt pga. dette?
Håber på nogle gode svar. :)
Mvh. Sebastian Petersen
|
Hej Sebastian,
Ja, det er et problem, at du har stort set identiske tekster på alle produkter i samme kategori. Du bør arbejde på, at der kommer lidt mere variation over temaet.
Når du nu ikke vil skrive helt unikke tekster til hvert produkt, kan du gøre noget andet for at skabe lidt mere variation:
- Omskriv din kategoritekst lidt fra produkt til produkt. Du behøver tænke den helt forfra hver gang, men justér lidt på den.
- Skriv nogle forskellige, små indledningstekster til produktet.
- Fyld lidt mere indhold i de unikke dele af teksten til hvert produkt.
(men bare for at slå fast, så er ovenstående kun en lappeløsning i forhold til at have en unik tekst for hvert produkt).
Og nej, du bliver ikke bortvist af Google for, at mange af dine sider har duplicate content. Men du risikerer at få smidt en væsenligt del af dine sider i det såkaldte supplemental index, hvor de kun bliver vist, hvis man klikker "gentag søgningen, så de resultater der er udeladt, kommer med" i Googles søgninger. En væsentlig andel af duplicate content kan måske også risikere at skade din sides trust hos Google og medføre ringere placeringer.
Prøv som udgangspunkt at foretage en site:www.ditdomæne.dk søgning i Google og se, hvor mange sider, den har indekseret, og hvor meget der først dukker op, når du trykker på "gentag søgningen"-teksten. Det vil give dig en idé om, hvor slemt det står til. Herefter kan du prøve at søge på nogle tekststumper fra dine produkttekster og holde øje med det samme.