Jeg synes lige det er på sin plads at præcisere et par ting i denne tråd.
1. Det er lovligt at optage telefonsamtaler man selv deltager i, også uden at oplyse den anden part i samtalen om dette. (Jævnfør Straffelovens §263a)
2. Der er som sådan ikke noget formkrav til en aftale i dansk ret, så en mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig, bevisbyrden er dog ofte tungere at løfte i en mundtlig aftale end i en skriftlig.
Og når det så er sagt, så tvivler jeg på at du vil ende med at hænge på en regning fra dem, hvis du har sagt nej i telefonen og bedt dem henvende sig på et andet tidspunkt, så er det efter min mening ganske gode argumenter for at du ikke mener der er indgået en aftale.
Hvis der kommer en regning fra dem ville jeg skriftligt gøre dem opmærksom på at du ikke har indgået nogen aftale med dem - Ikke noget med at skrive at du ønsker at opsige aftalen, for så har du netop accepteret at der har været en aftale, og så sidder du i saksen.
Du kan eventuelt rette henvendelse til håndværksrådet hvis det hele går helt i hårknude - De har en hjemmeside om emnet : http://hajnettet.dk/
Med venlig hilsen Anders Christensen