Min erfaring med ledige stammer dels fra min tid som freelanceunderviser på kurser for ledige i Nordjylland, fra min tid som erhvervsvejleder på AF og fra min tid som lærer på et AMU-center.
De ledige, jeg mødte her var næsten alle på desperat udkig efter et job. Der var ikke noget de ønskede højere end at forsørge sig selv og kunne møde kolleger. Mange følte selv, at de manglede kvalifikationer, og ønskede sig derfor uddannelse eller efteruddannelse. De højtuddannede var ofte ret kræsne med, hvilket arbejde, de ville påtage sig - og til hvilken løn. Det begrænsede naturligvis deres muligheder, men set fra et samfundsperspektiv (i en tid med ret høj ledighed), så tog de jo ikke jobs fra folk med lavere uddannelser, så længe de blev i deres eget "luftlag".
Men mange manglede også noget så simpelt som viden om arbejdsmarkedet. Min yndlingshistorie fra min tid som erhvervsvejleder handler om en pige, der var uddannet snedker. Hun boede ude i en landsby, hvor der også lå en enkelt trævarefabrik. Hendes højeste ønske var at få arbejde på netop den fabrik, fordi det var dejlig tæt på, og fordi den havde et rigtig godt ry for at være en god arbejdsplads. Men desværre havde fabrikken ikke omklædningsfaciliteter til kvinder, kunne hun fortælle mig, så nu ville hun gerne have nogle kurser, så hun kunne søge arbejde andre steder. Jeg spurgte, om hun havde søgt på den nævnte fabrik - det havde hun ikke. Så aftalte jeg med hende, at hun skulle gå derhen og søge arbejde, og hvis det ikke virkede, skulle hun komme tilbage til mig en uge senere. Dagen efter ringede hun og aflyste sin tid. Hun var ansat på den ønskede fabrik.
Denne kvinde lod sin "viden" begrænse sig.
Og så var der selvfølgelig en ganske lille skare af folk, som havde fundet deres identitet som "professionelle klienter". De kunne mageligt leve op til alle samfundets krav uden at komme i arbejde - og det var faktisk et stort arbejde i sig selv.
mvh Hans
Bliv gratis medlem
Opret bruger