Vi har en hjemme i stuen og ungerne spiller det meget men jeg må indrømme at det ikke rigtig kan "tænde" mig. Det er lidt det samme med "Facebook Pet". På papiret har jeg en "Pet" men i virkelighedens verden er det mine unger der styrer den. Det går de rigtig meget op i.
Så vil jeg hellere lave nogle andre ting med dem. Var lige til spejder med min datter Zelina på 9 år her til aften og lave bålkapper og i går lavede jeg matematik med hende. Hun har faktisk tilegnet sig en del af de regneteknikker som jeg selv lærte af min far da jeg var lille (vi er begge uden at overdrive eminente til hovedregning), og da vi var færdige med lektierne gav jeg hende nogle ekstra opgaver. Dog kunne hun ikke lige sige hvad 979 x 21 var, men hun spurgte faktisk om det ikke var noget med 18.000.
Nu er mine unger nok 2-4 år ældre end Olsens og jeg syntes ikke jeg oplever denne vindermentalitet. Til gengæld oplever jeg et konkurrenceelement hvor de godt vil blive bedre hver for sig. Eks. via Wee: Nog et med at finde sin egen Wee alder hvad man vist kan én gang dagligt.
Men børn har faktisk nogle gode og logiske indgangsvinkler til mange ting. Jeg har lige via Ikeas hjemmeside ladet Zelina afgøre hvilke lamper der skulle op på de nye kontorer. Inden da havde jeg selv valgt nogle ud, hvad hun ikke vidste, men hun var rimeligt kontant og anlagde nogle enkle og fornuftige holdninger til det. Det skal ikke være for klodset og samtidg give et godt lys. Jeg måtte så samtidig love hende at der kom et whiteboard op som de kan tegne på, og at de måtte have lidt bøger stående til når de er der, hvilket sker hvis jeg arbejder i weekenderne eller nogel gange i forbindelse med ferie fra skolen.
Olsen: Ja, man bliver aldrig for gammel til at lege
MetteSkagen; Hvorfor vente til jul? Du skal da helt klart have en nu, bl.a. fordi at lige nu har butikkerne dem på lager + de store spil som feks. Wii Fit board (kan klart anbefales) og så Guitar Hero... Det er en dyr investering, men også megaaaaa god
Skattekonsulenterne: Genial trick må man sige. Du får dine lamper og hun får sin whiteboard, det er en rigtig win-win situation
I mit fag har et White-board en helt speciel funktion: at tegne ejer-/koncenstrukturer. Det er ret morsomt at få tegninger eller beskrivelser fra advokater , revisorer mv. når de skal visualisere en ønsket ejerstruktur, men det kan faktisk tegnes ret enkelt og derved er det nemt at visualisere komplicerede ting overfor kunder m.v. og det er også godt som "tænkeredskab". Jeg har en situation stående på en whiteboard hos et revisionsfirma ude i Kastrup. Den har stået der i 1 1/2 år for vi har ikke fundet løsningen endnu (hvis der er nogen).
Men ellers bliver de som regel sat til at lave lektier når de er der (udenfor sommerferien). På de nye kontorer kan de jo faktisk få en rengøringstjans da rengøring ikke er inkluderet. Skal bare lige have fundet ud af om man må det efter arbejdsmarkedslovgivningen. I såfald skal der måske lige rekvireres nogle frikort
Den kiste må jeg lige kigge på når jeg kommer forbi Olsen (har faktisk et forslag til dato til dig).