Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Thursday Meetup - Networking

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 25. Mar 07
Indlæg ialt: 53
Skrevet kl. 08:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle amino'er,

Hermed en lille invitation til et meetup for alle der er interesserede i web og mobile startups. I skal være velkommen til at inviterere andre :-)

---- Invitation ----

Støt op om det danske startop miljø den 5. marts fra 17:00 til 21:00 i ScrollBar på IT Universitet, til en aften med præsentationer og networking.

Den økonomiske krise bliver delvist lagt på hylden, når vi ved dette første af flere meetups giver det danske startup community en vitaminindsprøjtning, og giver jer mulighed for at komme i dialog med hinanden. Vi skal have de danske entrepreneurs ud af kontorene og ud på de bonede gulve, hvor de kan inspirere, networke og få feedback på deres idéer, så vi i fællesskab kan få skabt et endnu stærkere dansk iværksætternetværk. Idéerne, ånden og lysten er der. Vi har samlet nogle skarpe hoveder og spændende startups, så nu mangler vi bare dig!

Vi krydrer dette meetup event med to præsentationer, der gerne skulle inspirere og give indsigt i de muligheder og udfordringer startup-virksomheder står overfor i dag. Vi slutter af med en paneldiskussion, hvor den danske entrepreneurånd bliver sat under lup, og du får selvfølgelig mulighed for at stillle spørgsmål og tage del i debatten.

Vi har samlet nogle lovende startup virksomheder, der vil præsentere deres produkter og tage en snak med dig. Konceptet er simpelt - tal med hinanden og lad ting ske.

De 6 virksomheder i kan møde er:

http://www.wecollaborate.org/
http://koblo.com/
http://3dbyggeri.dk/
http://www.seriousgames.dk/
http://www.redantenna.com/
http://mobintech.dk/

Før vi giver gulvet frit, så er der en mindre session, med 3 skarpe folk fra teknologiens verden.

Den første taler er teleanalytikeren John Strand fra Strand Consult. John Strand er en af verdens førende teleanalytikere, og rådgiver til dagligt nogle af verdens førende virksomheder omkring mobilstrategi. J

Den anden taler er Lene Sjørslev Andersen, Account & Project Manager ved Innovation Center Denmark i Silicon Valley, CA. Lene Sjørslev Andersen var med til at starte ICDK op i Silicon Valley og har, i de næsten 3 år centeret har eksisteret, arbejdet med danske startup-virksomheder og har rådgivet dem om internationaliseringsstrategi.

Panelmoderator er Henrik Føhns, som de fleste sikkert kender fra P1-programmet Harddisken , hvor han hver onsdag tager den teknologiske udvikling under kærlig behandling.

Program

17:00-17:30
Indskrivning og networking

17:30-17:45
John Strand - Strand Consulting
- Mobile trends, hvor ligger mulighederne for danske entrepreneurs

17:45-18:00
Lene Sjørslev Andersen fra Innovation Center Denmark
- Hvad kan danske entrepreneurs lære fra Silicon Valley?

18:00-18:45
Paneldiskussion med John Strand og Lene Sjørslev Andersen. Modereret af Henrik Føhns fra DR.
- Hvordan kan Danske entrepreneurs vende krisen til deres fordel?

18:45-21:00
Networking, startup virksomheder præsenterer deres koncept og produkt ved hver deres “stand”.

Læs mere on talerne på http://urbanembassy.com/thursday-meetup/

----- Invitation slut ---


Eventet er gratis, men vi vil meget gerne have tilkendegivelse af hvor mange der planlægger at kigge forbi, så RSVP på Facebook http://www.facebook.com/event.php?eid=50646153079&ref=nf eller smid os en mail, hvis I vil deltage.


Pladsen i ScrollBar er begrænset, så vi opfordrer til at du kommer i god tid.

Håber at se så mange af jer :-)

Mvh

Lars Ettrup

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)