Hej Aminoer. Som overskriften siger vil vi blive utroligt glade for alle i eksperters feedback på vor webshop. Designet overvejer vi pt. kraftigt at få lavet meget bedre, men hvad med resten? er den nem at bruge / finde rundt på o.s.v Shoppens adresse : www.miktan.dk Ser frem til at høre jeres kommentarer.
Mange hilsener Martin. Miktan ApS
|
Hej Martin
Har brugt lidt tid på dit site og her er mine kommentarer/forslag til forbedringer:
Sørg for at siden automatisk tilpasser sig skærmens størrelse. Jeg tror der er en del der efterhånden har de små bærbare og vi skal sidde og rulle til højre for at se det hele.
Jeg synes ikke der er nogen grund til at vise vægt og varenummer på varelisten, hvis det står på infokortet. Jeg går ud fra at de fleste kunder alligevel går ind og læser nærmere om et produkt før de køber det, men det kan jo være at jeg tager fejl. Det ville bare være mere stilrent hvis der ikke stod så meget tekst under billederne, da de er ret små.
Det ville også pynte hvis alle produktfotos havde samme størrelse, så teksterne står på en lige linie. Det ser lidt rodet ud nu.
Ellers synes jeg det er en fin og overskuelig side. Jeg synes det er fint at der er vedligeholdelsesvejledning samt gode forklaringer til hvorfor man skal vælge bambus-produkter, og den stil der er på hjemmesiden passer godt til økologi og miljø-omtanke.
Håber det kan bruges til noget.