Jeg er medejer af en internetvirksomhed, og vil gerne tage en coachuddannelse, men jeg er blevet i tvivl om den kan trækkes fra. er der nogen der kan hjælpe?
Mit umiddelbare svar ville være ja da ligningslovens § 31 giver fradragsret for uddannelse til medarbejdere uanset om det er uddannelse som knytter sig til virksomheden eller i en anden erhvervsret. Dog må der ikke være tale om uddannelse af rent privat karakter. Coaching er sådan et underligt diffust begreb og det har ihvertfald ikke rigtig vundet indpasning i skatteretten endnu (te-drikning), og jeg ville da nok overveje at bruge 300 kr. og søge et bindende svar fra Skat hvis det er noget du overvejer at gøre.
Ja, men her taler vi ikke om at du ringer til dem og får et svar hvorefter du betaler ved kasse 1. Du får et skriftligt svar som typisk vil være gældende de næste 5 år. Det du gør er at du selvfølgelig skriver lidt om virksomhedens branche etc. Jeg (og andre rådgivere) vil typisk også argumentere for hvorfor vi mener svaret bør være positivt med henvisning til lovgivning eller skatteregler, men det er ikke et must og det er umiddelbart ikke noget menigmand kan gøre på samme måde.