Efter at have snuset lidt rundt i MLM-afdelingen af vores dejlige forum, har jeg fået lyst til at beskrive et fantastisk koncept, som jeg er faldet over nogle gange. Fordelene ved konceptet er blandt andet: - du er din egen herre fra dag 1 - du har gode muligheder for at tjene penge - du arbejder med noget, som du har forstand på og kan lide - du træffer dagligt beslutninger, som påvirker din fremtid Masser af kendte mennesker er blevet ufatteligt rige på dette koncept - f.eks. Simon Spies og Lars Larsen. Konceptet er i vækst, men det er egentlig ligegyldigt for dine muligheder - du skal først springe på, når du er klar. Konceptet består i at afsætte produkter eller ydelser. Du starter med at afdække dine evner og muligheder for at finde et produkt eller en ydelse, som du er interesseret i at afsætte til andre. Derefter finder den bedste måde at afsætte den på - du idéudvikler. Når dette er på plads laver du en forretningsplan, hvor du blandt andet undersøger markedet for potentialer, konkurrenter, behov osv., og du laver nogle forskellige budgetter. Med forretningsplanen i hånden skaffer du den nødvendige kapital - måske ved i en periode at arbejde hårdt for andre, eller også ved at finde en investor. Måske er du så heldig, at det, du vil afsætte ikke i sig selv koster noget (f.eks. viden eller kreativitet) - så er du bare lidt hurtigere i gang. Nu driver du så virksomheden efter bedste evne. Du holder dig naturligvis stort set inden for markedsføringslovens rammer, når du skal finde nye kunder, og du er dig dit produktansvar bevidst. Du sørger for at yde en gennemsigtig service - hvis du sælger meget billige lavkvalitetsprodukter, kan kunderne ofte acceptere en ringere service, end hvis du sælger specialiserede højkvalitetsprodukter. Hvis du er rigtig dygtig, kan du på denne måde komme til at leve a dit arbejde, og er du tillige heldig, kan du måske blive rig. Du kan få yderligere oplysninger på dit lokale erhvervsservicecenter. mvh Hans |
Hans du er for griner.
