Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Holder min plan? (Opstart af netcafe)

Side 1 ud af 5 (45 indlæg)
Fra Vanløse
Tilmeldt 10. Jan 09
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 15:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hej mit navn er Kasper

Min plan er at starte en netcafe op i mit lokalområde, og der er tilsyneladende ingen konkurrenter i miles omkreds. Jeg er så heldig at der ligger 3 skoler og mindst 7 fritidshjem/ungdomsklubber inden for 2km radius. Jeg har fundet et rigtig fedt lokale på næsten 500m2. Det er fordelt på stue og kælderplan, og hvergang jeg går ind i den nuværende butik kan jeg bare se hele min netcafe's ide foran mig :).

Jeg har tænkt mig at starte ud med ca. 30-35  computere, og holde åben fra 12-24 i hverdagene og døgnåben i weekenderne.

Jeg skal dog starte det hele op fra bunden, men jeg har lavet en del research. Her kommer mine månedlige udgifter:

Husleje 19000
Lån 5000
Internet adgang 5000
Strøm 5000
Forsikring 1000
kiosk vare 10000
Løn 3000
Mdr. omkostninger 48000

Det eneste ved dette jeg er en smule i tvivl om, er lånet, har prøvet at lokke ud af banken hvilken rente og hvor lang den låne periode jeg skal låne over kan blive, men de vil selvfølgelig ikke ud med noget, før jeg sidder med hele forretningsplanen. Men udfra mit etablerings budget skal jeg ca. låne 800.000kr. Hvis der er nogen der har nogen løsninger til hvordan dette kan gøres billiger må de meget gerne hjælpe.

Etablerings budget:
Afståelses beløb: 240000
indskud: 120000
Computer 5062 B.J trading
35stk. 177170
skærme 1500 B.J Trading
35stk. 52500
Stole 1395 Kontor-moebler.dk
35stk 48825
Borde 1500 IKEA
6stk 9000
Maling 10000 Flügger
facade 20000
Markiser kan sælges:
20000
0
disk 8000
inventar: 50000
køleskabe + fryseboks 10000
opfyldning af kiosk vare: 10000
Spil til maskiner 20000
Smartlaunch licens 9000
I alt: 764495

Hvis jeg har åben 12-24 i alle hverdage og døgnåben i weekenden, og min timepris bliver 15kr/time og et nat-arrangement koster 50kr/nat. Har jeg regnet det ud således.

Fuldt booket 169200
90% booket 152280
80% booket 135360
70% Booket 118440
60% booket 101520
50% booket 84600
40% booket 67680
30% booket 50760
20% booket 33840
10% booket 16920

Dette er den månedlige omsætning, kun på computerudleje. (eksl. moms)

Derudover vil jeg selvfølgelig have en kiosk, der sælger de nødvendige "supplys" til mine kunder. Og jeg har prøvet mig frem med budgetter, fra henholdsvis Metros salgspriser. Så hvis jeg køber kioskvare for 10.000kr./måned, (indeholder sodavand, slikposer, chips, chokoladebare osv.) vil det have en markeds værdi på ca. 20.000 (eksl. moms). gider ikke gå i detaljer med hver enkelt snickers ;)

Nu har jeg snakket lidt rundt med netcafeer på den størrelse jeg ønsker at åbne, og deres gennemsnitlige "booking procent" ligger mellem 40-55%. Men de har selvfølgelig også udarbejdet sig en fast kundekreds i deres eget lokalområde. Så jeg sætter min "booking procent" fiktivt til 30%. (jeg håber det er tydeligt at "booking %" er hvor mange computere der er optaget hele dagen i gennemsnit)

Dvs. med en månedlig omsætning på 50760kr. + 20000kr. = 70760kr. (eks. moms)

Moms afregning: 70760 * 0,75 = 53070kr./måned.

Minus omkostninger: 48000: 5007kr./måned.

Alle disse beregninger er det jeg som minimum kan rive hjem. 30% er meget lavt for en netcafe, og mit lokalområde gør det ekstremt gunstigt at lave en netcafe her. Jeg er kun næsten 20år og kender en hel del af de lokale unge, og har så småt forhørt mig med ideen for min nærmeste omgangskreds, som knapt nok kan vente til det bliver en realitet.

Jeg ved godt at der ikke er så meget spørgsmål i dette indlæg. Men jeg er helt grøn på erhvervsmarkedet. Så jeg ville høre om der er nogen der kan give mig nogen gode råd/tilbud. Min E-mail er Kasper06@ijg.dk. På forhånd tak til Amino's iværksætter for fremtidige råd.

 

Hilsen Kasper.

Tilmeldt 1. Sep 08
Indlæg ialt: 1468
Skrevet kl. 15:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Rigtig fed idé!

Bakker kun op om det, følger med i tråden.

 

Fra Aarhus
Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 343
Fra  SECUBI ApS Skrevet kl. 16:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Kasper

Husk på, at moms udgør 20 %, når du trækker det fra. Du skal således gange med 0,80 i stedet for 0,75 for at omregne din omsætning inkl. moms til omsætning ex. moms.

"Moms afregning: 70760 * 0,75 = 53070kr./måned."

Secubi.dk - Videoovervågning til private og erhverv

Tilmeldt 23. Sep 08
Indlæg ialt: 294
Skrevet kl. 16:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg har  selv arbejdet i et par netcafeer, og har også hjulpet en kammerat med at åbne en i horsens!

 

Det er helt sikkert et hyggejob og der er lidt penge i det, men du skal huske opgraderinger hele tiden, hardware der går i stykker, headsets bliver smadret konstant..

Jeg tror ikke du skal forvente en stor indtjening, måske i starten men det er som sagt svært at blive ved med at lokke kunder ned i cafeen når folk har bedre computere derhjemme, og billigt bredbånd!...

Håber ikke min kommentar er demotiverende på dig!

alle de cafeer jeg har været involveret i eller arbejdet for er gået konkurs efter 1-3 år

 

M  dfdf

Fra Vanløse
Tilmeldt 10. Jan 09
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 16:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Jeg tror helt ærligt det handler om at holde fast i gløden omkring ens netcafe. Og min pladsering er virkelig genial. Skolerne vil altid blive ved med at være der. Og det man betaler for på en netcafe er samvær. Ikke computerne eller internettet, for det findes jo i alle hjem idag. Men det at man kan sætte sig ned på den lokale cafe med 4 venner fra klassen og bruge sin madpenge på 3-4 timer sammen og hygge sig og gå hjem. Det er det en netcafe drejer sig om. Og jeg tror helt klart jeg har en fordel fordi alle mine egne venner kommer til at hænge dernede i døgndrift og deres søskende og deres venners venner osv. osv. :) Der er så mange børn i det her lokalområde der ikke har noget at tage sig til. Og børn idag er dem der har flest penge til underholdning. Det faktum at der ikke er nogen netcafeer i nærheden gør også at jeg tror på min ide :) Og jeg er 99.99% sikker på den bære frugt hvis eller min bank rådgiver og erhvervsteamet gir grønt.

Tilmeldt 27. Sep 08
Indlæg ialt: 46
Skrevet kl. 16:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg synes det lyder gennemtænkt... Og du har fundet nogle tal, men jeg tror ærlig talt at det er sværere at realisere end man lige tror.

Selvom man tænker, 20-30 % skal der nok komme, så bliver det ikke så nemt i sidste ende, folk sidder derhjemme og spiller online...

Som Kim skriver, i starten er det spændende, til sidst gider man ikke mere..

Samme princip med den lokale video butik.. Har brugt oceaner af penge der, men nu gider jeg sgu ikke mere, downloader dem bare.. Tror folk har det på samme måde med netcafé.

Det var så den negative del..

 

Man kan også vælge at se positivt, som du nok skal gøre hvis det skal lykkes.. Måske er der mange unge mennesker som synes om fælleskabet, og at sidde dernede i DIN café..

Men må jeg foreslå at du laver en ordning, hvor man kan blive fast kunde, med medlemskort, og få noget rabat, det vil trække flere til skulle jeg mene..

Og hvad med en hyggekrog, hvor man kan slappe af i en sofa, og spille playstation eller Wee, eller en helt 3 af de spillemaskiner som sælges...

 

Ellers en fin ide.. Go for it ;)

 

Tilmeldt 27. Sep 08
Indlæg ialt: 46
Skrevet kl. 16:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Man kunne jo også gå helt amok, og have dart, pool bord, og måske endnu mere..

Gøre det til en mere alsidig "spillehal"

Det kan hvertfald altid tages hen af vejen, når du mærker nedgang i kundetilstrømmen, tilføj nogle nye aktiviteter, og reklamer med det...

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 1 person

Hej Kasper,

Det lyder som en fed idé.

Hvor har du tænkt dig at starte caféen? Er der mange unge mennesker?

Grunden til jeg spørger er, at der for nogle år siden, i den by jeg bor, kom en netcafé.

Beliggenheden var suveræn, ikke langt fra den lokale skole, og børnene og de unge mennesker strømmede til. Jeg mener at caféen kørte med succes et år til halvandet, hvorefter interessen var dalende og selvom et forsøg på at holde det hele kørende, med en masse arrangementer og lign. gik det simpelthen ikke og de var nødt til at dreje nøglen om.

Det jeg prøver på at sige, er blot at det kan være utroligt hårdt at starte en café, og selvom den har succes kan det være svært at få det hele til at løbe rundt.

Jeg vil gerne se om jeg kan finde nummeret på Axel (ejeren af caféen) hvis du vil have en snak med ham.

Men der findes selvfølgelig også en masse succeshistorier, men det var blot lidt indput fra mine egne erfaringer. Men klø på, så er det bestemt ikke umuligt.

Jeg vil ønske dig al held og lykke med dit projekt! =)

Dbh Rasmus

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:54
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,5 stjerner givet af 2 person

Forstår ikke?

Hvis du kun regner med 30 % booket, hvorfor så ikke købe 40 % pc'ere og undlade de andre 60 %?

Fra Vanløse
Tilmeldt 10. Jan 09
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 18:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 1 person

Det ville være meget belejligt hvis jeg kunne komme i kontakt med en der allerede havde haft en netcafe kørende. Så jeg kunne få et indblik i de realistiske tal osv.

Grunden til jeg ikke spare de sidste computerer er, at det regnestykke jeg har lavet med 30% er det minimums bookings % jeg skal have for at overleve. 30% er et realistisk mål selv i de kedeligste måneder. Jeg er sikker på at min % bliver meget højere end 30, men jeg bliver nød til at finde ud af hvad jeg minimum skal lave før min forretning kan løbe rundt, og om det minumum er realistisk.

Netcafeen skal ligge i Vanløse. forholdsvis tæt på metro og tog, og en masse lokale fritidsinstitutioner. Og selvfølgelig har jeg tænkt mig at lave en masse aktiviteter deroppe, der skal være DotA-turneringer, Counter-strike turneringer, WoW raid arrangementer og en helt masse andet. Jeg har siddet så meget på andre Netcafeer, og spillet så mange forskellige spil, at jeg synes jeg har et genialt indblik i hvad os unge vil have.

Hvad medlemskaber angår, så er det helt klart jeg skal have en ordning der, det handler jo om at få hver kunde til at føle sig speciel. Og hvis han kan komme og "flashe" medlemskortet og få timerne billigere, så giver det en helt anden følelse af at være velkommen.

Jeg ser den her Cafe som et tilbud til de unge, det her bliver Vanløses netcafe. Man kan jo lave aftaler med eventuelt kommunen om børnene fra de nærliggende institutioner kan komme op og sidde i et tidsrum, hvor de ældre kunder ikke spiller. Skolebørns rabat er også en ting jeg har i overvejelse. Jeg skal have koncepter og tilbud der gør, at hele dagen er der et eller andet arrangement der hiver forskellige målgrupper op af stolen. Nu ville jeg bare lige teste min forretningsplan, før jeg kom nærmere ind på koncepterne i cafeen :)

Men tak til alt det hurtige respons jeg har fået det har virkelig været til stor hjælp. Det er vigtigt at få andres mening på, så der bliver spurgt om alle de ting man selv overser. Alle råd og meninger er velkomne.

 

Mvh. Kasper

Side 1 ud af 5 (45 indlæg)