Nu har jeg opsat min SPF record, tror jeg ihvertfald nok. Hvorfor bliver mine mails ved med at ryge i diverse spamfiltre. Der må være nogen der kan forklare dette fænomen og forklare mig hvad jeg skal klare eller købe for at klare det? |
Der er utroligt mange parametre, der spiller ind når spamfiltre skal vurdere hvorvidt en e-mail skal slippe igennem eller ej. SPF er blot en af de kontroller, der bruges - dertil kommer diverse indholdsmæssige kontroller (indeholder e-mailen ord som viagra, en store mængde billeder, for meget HTML i forhold til indhold, indkodningsfejl i emnefeltet m.v.), analyser af den afsendende mailserver, analyser af anden trafik fra den afsendende mailserver og meget andet.
Mange af de større udbydere arbejder desuden med "reputation" på mailserver-niveau - de vurderer hvad de har modtaget fra samme mailserver tidligere, hvordan deres brugere har responderet på det (har de markeret mails som Junk), samt hvorvidt mailserveren f.eks. leverer til e-mail-adresser, som den tidligere har fået besked på er defekte.
SPF er altså kun starten - når du har det på plads, kan du begynde at analysere din leveringssikkerhed i detaljer. Hvis du oplever problemer på din eBrev-konto, skal du endelig hive fat i mig, så kan jeg kigge nærmere på hvordan dine nyhedsbreve performer, hvordan de modtagende mailservere reagerer på dine e-mails, og om der kan optimeres på indhold og lignende.