Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

enkeltmandsvirksomhed - overskud / skat

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 26. Feb 08
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 12:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med Jer

I år har jeg ved siden af mit fuldtidsarbejde startet en enkeltmandsvirksomhed og har pr. 31/12 et overskud på 70.000,-

Hvis jeg vælger VSO skal jeg betale 25% skat = 17.500,-   (rest 52.500,-)

Hvis jeg vælger at hæve overskuddet skal jeg betale ca 60% skat = 42.000,-  (rest 28.000,-)

Da jeg privat havde brug for nogle kontanter har jeg her i januar 2009 hævet 21.000,- fra min konto tilhørende min enkeltmandsvirksomhed. Tilhører denne hævning skatteåret 2008 eller 2009 ?

Jeg har nu mulighed for at tilbageføre 21.000,- til kontoen. Kan jeg det og så bare "lade som om" at jeg ikke har hævet på kontoen eller får det nogle skattemæssige konsekvenser ?

Senere på året skal jeg sammen med 3 andre oprette en selskab. Jeg vil derfor oprette et holding, hvortil jeg jo skal bruge 125.000,- som så ryger videre ind i driftselskabet. Kan jeg bruge min eksisterende enkeltmandsvirksomhed til dette formål eller skal jeg lukke det og så starte forfra med et nyt selskab (holding selskab) ?

Lad os antage at jeg har de ovennævnte 52.500,- i enkeltmandsvirksomheden (VSO ordningen) kan jeg så bruge disse penge + 72.500,- ekstra til holding selskabet eller skal jeg først lukket min eksisterende virksomhed og dermed betale personlig skat (topskat) af beløbet ?

Jeg håber at spørgsmålene var til at forstå selvom det måske til lidt "kringlet" skrevet !

 

 

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 12:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Midlerne stod i virksomheden pr. 31/12 2008 da du først har hævet dem i 2009. Ergo er det muligt at opspare dem i virksomheden i 2008 da hævningen "tilhører" 2009. 

Hvorvidt du kan anvende midlerne i forbindelse med en holdingmodel er nok tvivlsomt medmindre de 3 andre også skal have del i din virksomhed eller den skal lukkes. En model kunne være:

- Du laver en skattefri virksomhedsomdannelse af din virksomhed.

- Du laver efterfølgende et holdingselskab ved en skattefri anpartsombytning uden tilladelse fra Skat (det sidste er vigtigt).

- De 3 andre nytegner anparter i dit selskab (formentlig via hvert deres holdingselskab). 

Problemet i ovenstående er jo at de andre tager andel i den udskudte skat og de risici der måtte ligge i dit selskab men er de indstillet på det og kan det dirigeres ind skulle det være muligt.    

   

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 26. Feb 08
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 13:23
Hvor mange stjerner giver du? :

TIl skattekonsulenterne.

Mht. det nye selskab med 3 andre personer er det sådan at vi alle laver vores eget holding selskab og de 125.000- som hver har indskudt som startkapital i deres holding selskab bliver videre investeret i et fælles driftselskab således at startkapitalen i drift selskabet bliver 500.000,-

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 13:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Okey - Jamen hvis de andre tre er med på den så kunne dine 125.000 kr. faktisk godt være din virksomhed men det kræver måske nok at det fortrinsvis er likvider der står i virksomheden.   

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 26. Feb 08
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 14:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Til skattekonsulenterne,

Jeg fakturere kun konsulenttimer og varesalg og har ingen bil, tlf, computer eller lign. Så det eneste værdi i mit selskab er hvad jeg har stående på kontoen.

Når jeg nu oplyser skattevæsnet at mit overskud er 70.000,- for 2008 og at jeg gerne vil benytte VSO, hvad så med år 2009. Jeg har jo hævet et beløb i januar 2009 (21.000,-) på min konto men vil indbetale beløbet igen senere på måneden. Må man det når man nu har benyttet VSO i 2008 ?

 

Fra Taastrup
Tilmeldt 12. Dec 08
Indlæg ialt: 51
Skrevet kl. 14:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej rent faktisk er de første 21.000 hævning af opsparet overskud, mens de indsatte 21.000 er en mellemregning mellem dig og din virksomhed. Men jeg vil nok lade dem udligne hinanden og betragte det som om, der ikke er sket nogen hævning i løbet af året, men det kan give problemer med SKAT, hvis de går i dybden med dit regnskab.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 15:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Enig med Jacob. Faktum er jo at de 21.000 kr. sammen med dine øvrige likvide vil kunne indgå i en omdannelse til anpartsselskab hvorved du ikke - fuldt ud - skal hive 125.000 kr. op af lommen. Omvendt kan man sige at prisen for at hæve midlerne i virksomheden til selskabsstiftelsen (ved kontant stiftelse) er skatten af det opsparede overskud.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)