Hej Amino. Jeg har lige kigget jeres forskellige debatter omkring import af elektronik, hvor flere brugere, bla. Ravn har gjort opmærksom på Weee systemet. Har nogen af jer erfaringer / er brugere af Weee systemet ? Vi importerer selv en mindre mængde elektronik som ud fra min umiddelbare vurdering er indefattet af Weee kravene. Jeg er derfor igang med at vurdere hvorvidt vi skal droppe den varegruppe eller om man skal tage kampen op og lade sig registrere og så tage det hårde arbejde med opmærkninger og medlemskab af f.eks www.elretur.dk samt månedlige/årlige indberetninger. Jeg kan bestemt se formålet med Weee systemet, men finder det umiddelbart meget omfattende og syntes at der er mange åbne spørgsmål tilbage selvom jeg nu har læst www.weee-system.dk og www.elretur.dk igennem flere gange. Der er rigtig mange webshops/virksomheder som ikke er at finde på http://www.weee-system.dk/CompanyList.aspx?SearchPage=PublicSearchAll&MenuID=26 selvom de sælger elektronik/legetøj i DK som de sandsynligvis selv har importeret. Deriblandt må der da også være nogle brugere herinde som er berørt af dette ? Har i tænkt jer at lade registrere, eller lader i bare som ingenting og håber på at myndighederne kigger naboen i bedene istedet ? Hvis man læser her : http://www.weee-system.dk/files/WEEE-pakke-samlet.pdf så er der / vil der være mange, som har fået et brev ind af døren omkring manglende/mulig Weee registrering. * Nogle af de mulige Weee-produkter køber vi i EU og der står den udenlandske leverandørens Weee nummer på. Men som jeg læser så skal vi fjerne disse mærker og erstatte med vores Weee nummer, eller er jeg helt forkert på den ? * Er man fritaget for Weee hvis man eksporterer nogle af produkterne videre til EU lande og lande uden for EU ? Nu ved jeg ikke med jer andre, men her i firmaet var vi ikke blevet gjort opmærksom på Weee systemet og deres regler. Så det var pga min egen interesse/nysgerrighed at jeg begyndte at læse omkring Weee og blev ærligt talt noget overrasket over dets omfang. Det er bestemt noget jeg vil have afklaring på, for før levede jeg lykkelig uvidende og troede der var styr på det hele. Men man kan jo ikke bare regne med at man slipper for Weee krav selvom man kun har en meget beskeden omsætning af mulige Weee emner. |
Okay, gammel debat. Men står erlig talt med lidt samme spørgsmål? Anyone?