Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

DK-Websalg.dk Feedback på dette site?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Ikast
Tilmeldt 11. Nov 08
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 20:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Har du tid og lyst så ville jeg meget gerne have lidt feedback på denne side dk-websalg.dk

Tilmeldt 23. Sep 08
Indlæg ialt: 274
Skrevet kl. 10:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Input herfra:

1. Jeg tror, at jeres tanke om et "webbørs" er god, selv om i selvfølgelig vil opleve konkurrence, blandt fra Amino Virksomhedsbørsen. 

2. Jeg mener, at der er et stort behov for, at I på forsiden gør noget ud af at fortælle lidt om, hvad det er, I beskæftiger jer med og hvad kunderne får ud af det. I øjeblikket får jeg bare en lang række "produkter" smækket op i hovedet, men salg af virksomheder fungerer ikke helt på samme betingelser som datingsites, for nu at nævne et eksempel Smile Det er nødvendigt, at I fremstår meget troværdige og det indebærer, at I bliver nødt til at ofre nogle flere ressourcer på at forklare koncept og udbytte for kunden allerede på forsiden.

3. Jeres tekster er smækfyldt med stavefejl og dårlige formuleringer. Det skaber tvivl om, hvorvidt DK-Websalg.dk er et seriøst foretagende. Det må I kunne gøre bedre, ellers må I betale jer fra det!

4. Jeg mener ikke, at formularen til udfyldelse af virksomhedsdata er omfattende nok. Hvis jeg er på udkig efter at købe en webshop vil jeg for eksempel meget gerne vide noget om, hvad der sælges og om dette matcher mine ønsker. Jeg kan jo ikke bruge de øvrige informationer til noget som helst, hvis jeg ikke ved, om den udbudte website matcher det som jeg vil bruge den til. I burde som minimum indsætte et felt hvor sælger skal komme med yderligere kommentarer vedrørende de produkter eller ydelser, som websitet markedsfører. Alternativt indsætte nogle scroll down-menuer, hvor sælger kan vælge ud fra nogle definerede brancher og produkter - så vil det også være muligt at søge på disse.

5. Så er der spørgsmålet om fortrolighed. Jeg tror ikke, at især ejere af etablerede webshops vil have ud i offentligheden, at den er til salg. Det kan skabe utryghed hos kunder og leverandører. Dette er efter min mening et ganske alvorligt problem, som I bliver nødt til at tage hånd om, for eksempel ved at gøre det muligt for sælger at anonymisere nogle af oplysningerne om den hjemmeside/webshop, der ønskes solgt.

6. Hvordan sikrer I jer imod, at en person sætter en anden persons hjemmeside/website til salg. Jeg kan se, at I prøver at fraskrive jer alle mulige ting i betingelserne. Men hvis I ønsker succes og at sikre jer mod misbrug er det meget vigtigt, at I sikrer jer, at sælgerne er seriøse.

Venlig hilsen
Hallo! Kommunikation

Bertil K. Sall

 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)