Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Regler omkring lån mellem selskaber.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Lissabon
Tilmeldt 27. Jul 05
Indlæg ialt: 792
Skrevet kl. 21:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej alle,

 

Spørgsmålet burde jeg egentlig stille min revisor, men man må jo spare, hvor man spare kan.

 

Hvad er reglerne for långivning internt i en koncern (flot ord, men der er nu kun tale om et holdingselskab med et enkelt underliggende datterselskab)? Såfremt et holdingselskab vil låne eksempelvis 100.000 kr. til et datterselskab, hvad kræver det så?

 

Jeg forestiller mig, at der er krav om et udførligt lånebevis og en minimumsrente svarende til markedsrenten. Sidstnævnte får jeg mere eller mindre bekræftet her:

 

"Ved lån mellem koncernforbundne selskaber og lån fra hovedaktionær til selskab foretages en skattemæssig korrektion i form af rentefiksering, hvor de aftalte lånevilkår ikke er forretningsmæssigt begrundet. Långiver beskattes af en fikseret rente - reduceret med en eventuelt aftalt lavere rentefod - mens låntager indrømmes et rentefradrag af samme størrelse som den rente, der beskattes hos långiveren. Der skal foretages en individuel fastsættelse af rentefoden under hensyntagen til forhold som lånets størrelse, dets løbetid, den stillede sikkerhed og låntagers kreditværdighed. Kun såfremt det - undtagelsesvist - ikke er muligt at fastlægge en sådan armslængde rente med rimelig sikkerhed, kan diskontoen plus 4 pct. anvendes.   

Ved lån fra en hovedaktionær til vedkommendes selskab betragtes en rentefordel, der ikke er forretningsmæssigt begrundet, som et skattepligtigt tilskud for det låntagende selskab. For det låntagende selskab er nettovirkningen derfor, at der ikke sker nogen ændring af den skattepligtige indkomst, idet det skattepligtige tilskud neutraliseres af det indrømmede rentefradrag. For hovedaktionæren (långiver) bliver nettovirkningen en beskatning af den fikserede renteindtægt (kapitalindkomst), idet der ikke er fradragsret for det ydede tilskud."

 

...

 

"Ved lån fra et moderselskab til et datterselskab og ved lån mellem søsterselskaber betragtes en rentefordel som et skattepligtigt tilskud. For det låntagende selskab er nettovirkningen derfor, at der ikke sker nogen ændring af den skattepligtige indkomst, idet det skattepligtige tilskud neutraliseres af det indrømmede rentefradrag. For det långivende selskab er nettovirkningen også her beskatning af den fikserede renteindtægt, idet der ikke er fradrag for ydelse af tilskud.

Såfremt der mellem to interesseforbundne parter er etableret et rentefrit lån, der ikke ville have været etableret på tilsvarende vilkår, såfremt parterne havde været uafhængige, vil skattemyndighederne kunne fastsætte en rente svarende til markedsrenten. Långiver vil derefter blive beskattet af den pågældende renteindtægt, og låntager vil få et tilsvarende rentefradrag. Låntager har imidlertid tillige modtaget en rentefordel ved ikke at have skullet betale rente. Såfremt der eksempelvis er tale om et låneforhold mellem to selskaber, hvor moderselskabet er långiver, vil denne rentefordel være at betragte som et skattepligtigt tilskud, jf. SL §§ 4-6."

 

Hvad skal et lånebevis indeholde - og kræves der andet?

Tilmeldt 23. May 06
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 11:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Lasse

 

Skal det forståes som et lån der tilbagebetales over en given periode med faste afdrag eller er det bare en mellemregning du vil lave for at kortsigtet øge likviditeten i datterselskabet?

 

I sidste tilfælde behøves ingen låndokument, blot der bogføres et bilag i begge selskaber (med underskrift fra begge) for mellemregningen.Derudover skal det kunne sandsynliggøres at pengene tilbagebetales.

 

Mvh

Peter

Fra Lissabon
Tilmeldt 27. Jul 05
Indlæg ialt: 792
Skrevet kl. 16:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 5/29/2006 11:11:43 AM Forfatter: Peter Juhl Skal det forståes som et lån der tilbagebetales over en given periode med faste afdrag eller er det bare en mellemregning du vil lave for at kortsigtet øge likviditeten i datterselskabet?


Hej Peter,

Mange tak for det brugbare svar. Det bliver et kortsigtet lån for at øge likviditeten.

Tilmeldt 25. May 06
Indlæg ialt: 1020
Fra  Payday A/S Skrevet kl. 00:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 5/26/2006 9:53:03 PM Forfatter:Lasse H. Kristiansen

''Ved lån mellem koncernforbundne selskaber og lån fra hovedaktionær til selskab foretages en skattemæssig korrektion i form af rentefiksering, hvor de aftalte lånevilkår ikke er forretningsmæssigt begrundet. Långiver beskattes af en fikseret rente - reduceret med en eventuelt aftalt lavere rentefod - mens låntager indrømmes et rentefradrag af samme størrelse som den rente, der beskattes hos långiveren. Der skal foretages en individuel fastsættelse af rentefoden under hensyntagen til forhold som lånets størrelse, dets løbetid, den stillede sikkerhed og låntagers kreditværdighed. Kun såfremt det - undtagelsesvist - ikke er muligt at fastlægge en sådan armslængde rente med rimelig sikkerhed, kan diskontoen plus 4 pct. anvendes. 



Ved lån fra en hovedaktionær til vedkommendes selskab betragtes en rentefordel, der ikke er forretningsmæssigt begrundet, som et skattepligtigt tilskud for det låntagende selskab. For det låntagende selskab er nettovirkningen derfor, at der ikke sker nogen ændring af den skattepligtige indkomst, idet det skattepligtige tilskud neutraliseres af det indrømmede rentefradrag. For hovedaktionæren (långiver) bliver nettovirkningen en beskatning af den fikserede renteindtægt (kapitalindkomst), idet der ikke er fradragsret for det ydede tilskud.''






...






''Ved lån fra et moderselskab til et datterselskab og ved lån mellem søsterselskaber betragtes en rentefordel som et skattepligtigt tilskud. For det låntagende selskab er nettovirkningen derfor, at der ikke sker nogen ændring af den skattepligtige indkomst, idet det skattepligtige tilskud neutraliseres af det indrømmede rentefradrag. For det långivende selskab er nettovirkningen også her beskatning af den fikserede renteindtægt, idet der ikke er fradrag for ydelse af tilskud.



Såfremt der mellem to interesseforbundne parter er etableret et rentefrit lån, der ikke ville have været etableret på tilsvarende vilkår, såfremt parterne havde været uafhængige, vil skattemyndighederne kunne fastsætte en rente svarende til markedsrenten. Långiver vil derefter blive beskattet af den pågældende renteindtægt, og låntager vil få et tilsvarende rentefradrag. Låntager har imidlertid tillige modtaget en rentefordel ved ikke at have skullet betale rente. Såfremt der eksempelvis er tale om et låneforhold mellem to selskaber, hvor moderselskabet er långiver, vil denne rentefordel være at betragte som et skattepligtigt tilskud, jf. SL §§ 4-6.''










 



Lasse - hvor har du denne tekst fra?



Side 1 ud af 1 (4 indlæg)