Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ægtefælle ud af i/s - konvertering til enkeltmandsvirksomhed. Konsekvenser mm?

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 20. Nov 08
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 12:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Først og fremmest - TAK for et sted, hvor man kan få denne fantastiske gratis rådgivning!

Min i/s partner og jeg startede oversættervirksomhed sammen på hobbybasis ultimo 2005. Vi er sidenhen blevet gift (med hinanden), og der skal nu ske ændringer.

Min mand træder ud af i/s'et (som stadig kun er en fritidsvirksomhed), og jeg kører videre som enkeltmandsvirksomhed. Konverteres i/s'et automatisk til enkeltmandsvirksomhed, når den ene af to parter træder ud? Og har det betydning, at vi er gift med hinanden?

Hvilke konsekvenser har det skattemæssigt (fradrag, moms etc?) for os begge?

Vores firmakonto står pt. i nul, da vi løbende har udbetalt overskud som løn til os selv - efter skat og moms. Vi skylder intet nogle steder - og der er i det hele taget ingen penge involveret eller i klemme nogen steder.

Jeg ønsker at fortsætte virksomheden med et lidt andet indhold, da jeg også gerne vil sælge konsulentydelser til udøvende kunstnere (fundraising, hjælp med PR-arbejde etc) Hvordan skal jeg registrere mig ved virksomhedsændringen? Har det nogen betydning overhovedet for virksomheden, at den skifter navn - og hvis jeg ved at jeg tjener under 50.000 årligt, behøver jeg så overhovedet være momsregistreret?..

Pyh, sikke en masse! Det er sikkert meget mere enkelt end jeg forestiller mig. På forhånd TUSIND tak for svarene.

De bedste hilsner,

Pia Emilie

 

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Du bør lukke I/S(afmelde det)...og så evt. starte enkeltmandsvirksomhed med nyt CVR.nr.

Hvis du ikke er momsregistreret, kan du ikke trække momsen på dine indkøb.

Hvis der ikke er noget i I/S, genvundne afskrivninger mv. vil det næppe få konsekvenser.

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 23:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Det har ingen skattemæssige konsekvenser. I og med at I er gift er der såkaldt universalsucession på ovedragelser mellem Jer indbyrdes. Dvs. I kan handle aktier, virksomhedsandele og andre skatterelevante aktiver indbyrdes uden beskatning, fordi den anden ægtefælle bare indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

Jeg forudsætter her at de aktiver (computer m.v. ) som er i interessentskabet vil blive brugt i den nye virksomhed. I modsat fald er jeg enig i Peters bemærkninger.  

I kan udfylde en ændringsblanket vedrørende interessentskabet hvor din mand slettes om interessent. Så får I (du) et nyt CVR-nr. da det bliver en enkeltmandsvirksomhed.      

Men i den her situation hvor I reelt set lukker oversættervirksomheden og du fortsætter med andre opgaver kunne man også overveje bare at lave en ophørsanmeldelse og tilsvarende lave en startanmeldelse på den nye virksomhed. Derved får du også ændret momsforholdet ved at undlade at momsregistrere den nye virksomhed (spørgsmålet er om denne overhovedet skal registreres og have et CVR-nr. Du vil vel ikke have ansatte ?). 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)