Endnu en tråd med spørgsmål om dansk firma og bostad i Sverige

Det er rigtigt at man i en anmodning om bindende svar henleder Skats opmærksomhed på en problemstilling som de måske ellers ikke ville dykke ned i men omvendt har man i tvivlstilfælde ingen sikkerhed for at det også er holdbart. Fordelen ved at gøre det inden er at man selv, sammen med hvervgiveren kan justere aftalegrundlaget, hvis det viser sig at Skat er af en anden opfattelse end jer. Det er noget vanskeligere når/hvis det først er begyndt at rulle.

Men det jeg egentlig mangler her er at du skriver lidt mere om hvad hun rent faktisk skal lave, hvem der bærer ansvaret/risikoen for arbejdets udførelse (produktansvar) og hvad "mellemleddets" funktion udover at lave viderefakturering er. Hvem skal skaffe hende opgaverne og hvem er forpligtet i henhold til aftaler som indgås om arbejdets udførelse.  

Det gør det. Så er hun nok lidt tættere på at være lønmodtager/honorarmodtager end jeg umiddelbart vurderede, men jeg vil ikke 100% afvise det da mange IT konsulenter har lignende forhold.  

Ja, vi må nok bare se tiden an. Tusind tak for alle dine svar

Hilsen Torben

Det er nok lidt lettere at forklare end det andet:

Hvad og hvordan hun fakturerer kunderne for kørsel er et anliggende mellem hende og de pågældende kunder, og det skal indtægtsføres som alle andre indkomster der faktureres, og der skal tillægges moms som på alle andre indtægter. Dvs. hun kan helt undlade at tage betaling for kørsel, fakturere 5 kr. pr. kilometer eller indarbejde et fast kørselstillæg. Det er noget de aftaler sig frem til. 

Den fradragsmæssige side af sagen er noget hun laver mellem sig selv og sin virksomhed. Det næste er så hvordan hun selv (virksomheden) får fradrag for kørsel. Det fradrag foretages i virksomhedens regnskab som alle andre udgifter.

Her er udgangspunktet at hun kan foretage fradrag med statens satser for erhvervsmæssig kørsel. Kørsel mellem hjemmet og en arbejdsplads er kun erhvervsmæssig hvis hun set over en vilkårlig 12 måneders periode ikke har kørt mellem boligen i Sverige og pågældende kunde i mere end 60 dage. Er hun eksempelvis kun hos pågældende kunde en gang om ugen ja så vil det være erhvervsmæssig kørsel, men ved to dage om ugen vil hun ramme loftet efter ca. 7 måneder. Herefter kan hun kun få almindeligt befordringsfradrag mellem hjem og arbejdsplads (ligningsmæssigt fradrag).

Kørsel mellem kunderne vil altid være erhvervsmæssig. Dvs. man kan undgå at ramme loftet hvis man forestiller sig at hun i ovenstående situation hvor hun rammer loftet blot starter og slutter hos en anden kunde, hvorved kørsel til og fra boligen sker til en anden kunde.

Igen mange tak for hjælpen. Nu er den ved at være der :-)

Det eneste jeg ikke lige er helt sikker på er, at jeg mener firmaet min kone skal fakturere talte om at der skrives skattefri km penge på fakturaen, men du skriver at det hele skal beskattes ? Er der noget der der er forskellige muligheder ved ?

Det er lidt svært at sige hvad firmaet har ment. Måske er deres øvrige ansatte lønmodtager hvorved de tænker i lønmodtagerbaner. Det kan også være at de har anlagt en slags nettobetragtning hvor de siger at det hun fakturerer (og indtægtsfører) bliver modsvaret af det hun fratrækker.  men generelt er det jo sådan at ikke alle virksomheder/medarbejdere har 100% styr på hvordan man gør sådan noget. Ofte ringer de til revsioren herom.  

Henrik: Hvis man forestiller sig at hun møder på virksomheden i Kastrup hverdag, så vil al hendes kørsel til denne virksomhed fra bopælen og hjem igen være alm. hjem-arbejde kørsel og hun kan derved kun få fradrag for videre kørsel ud til kunderne. Også selvom hun måske har faktureret mere. Men som jeg læser det møder hun ikke på virksomheden i Kastrup, eller kan ihvertfald undgå det.  

Super.

Helt korrekt, planen er jo at hun slet ikke skal forbi virksomheden (med mindre hun en dag skal besøge familien som bor der).

Torben