Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Salg af ApS med underskud?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Aug 07
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 08:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle,

Jeg har et ApS som jeg muligvis gerne vil sælge, men ved ikke hvordan det kan gøre rent praktisk...

Sagen er den, at jeg har nedlagt aktiviteten, men der er et underskud på ca. 90.000,- kr. i selskabet, som jeg ikke får udnyttet skattemæssigt i den nærmeste fremtid.

Der er aktiver i selskabet for ca. 34.000,- Kr. i form af materiel, som er delvist nedskrevet. Der er ingen kontant beholdning af betydning.

Jeg har i år indleveret selvangivelsen for sent, så der er et skattetillæg på 5.000,- Kr., som jeg ikke har råd til at betale lige nu - efter en snak med en skattemedarbejder sagde han, at jeg jo også kunne sælge selskabets underskud. Det skulle altså være normal praksis (ikke ulovligt eller sådan noget).

Derfor har jeg tænkt på om der var nogen som kunne se en fordel i at overtage/købe selskabet for at kunne bruge underskuddet skattemæssigt? Eller en/nogen som ønsker at starte op og gerne vil bruge ApS selskabsformen og et betragteligt fradrag til at starte med. Alternativt bliver jeg nødt til bare at nedlægge selskabet og demed er underskuddet (fradraget) tabt...

Jeg er ikke lige klar over hvordan det gøres rent teknisk, og jeg skal kunne beholde de materielle aktiver selv.

Er der nogen som ved om både en evt. køber og jeg kunne få bare en lille fordel?

F.eks. hvis selskabet købes for 40.000,- kr. Jeg køber derefter aktiverne til en værdi af 34.000,- tilbage - altså køber kommer reelt af med 6.000,- og får så et selskab med et underskud på 90.000 minus 34.000 = 56.000,- kr. plus en skatteregning på 5.000,- Kr. 

Er der noget jeg har overset i det regnstykke? Sandsynligvis - men hvad???

Håber at der måske er nogen som kan hjælpe mig i den forbindelse :-)

Mange hilsner
Kim

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 10:25
Hvor mange stjerner giver du? :

En køber vil slet ikke kunne udnytte underskuddet i selskabet medmindre køber er din ægtefælle, far, mor eller lignende. I andre situationer sker der et ejerskifte med mere end 50% af et selskab som er tomt og der bortfalder underskuddet. Sælger du selskabet med en aktivitet (økonomisk risiko) er det noget andet. Der vil køber kunne bruge underskuddet.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 20. Aug 07
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 11:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

 

Tak for svaret :-)

Nu skrev jeg, at der ikke var nogen aktivitet, hvilket også passer, men selskabet er ikke "aflivet" jeg indsendte netop årsrapport til E & S i foråret for at holde det "i live" til hvis jeg en dag skulle få lyst til at starte op igen...

Ham jeg snakkede med hos SKAT, nævnte at man helt legitimt kunne sælge det, hvis nogen andre ville køre det videre og bruge fradraget. Er det forkert?

Vedkommende skal selvfølgelig ændre vedtægterne, så de passer på det nye forretningsområde...

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 11:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan godt holde selskabet og underskuddet i live med det formål selv senere at anvende selskabet/underskuddet men i forhold til en eventuel ny ejer er det ikke afgørende at selskabet holdes live. Er der ingen aktivitet, ejendom o.l. i selskabet er der heller ingen økonomisk risiko og så ryger underskuddet. Hvis ham fra Skat har oplyst dig noget andet er det forkert. 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 20. Aug 07
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 12:01
Hvor mange stjerner giver du? :

OK. Tak for de hurtige svar. :-)

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)