Er der nogen der har erfaringer med factoring? Er det en stor lettelse af administrationen, og likviditeten som de påstår? For dem der ikke ved hvad det er: et factoring firma sørger for at kradse dine fakturaer ind, og allerede når du udskriver en faktura, modtager du 80 % af fakturabeløbet. Resten følger når kunden har betalt. For den ydelse, tager factoring selskabet et par procent af din omsætning. Efter sigende skulle det give din virksomhed en bedre likviditet, sikkerhed mod dårlige betalere, mm.
|
Factoring - praktiske erfaringer efterlyses!
Dbh Martin |
Jeg har også overvejet det, men de factoring selskaber jeg har kontaktet kræver ca. min. 3 millioner i omsætning hvilket er er lidt mere ind jeg kan præstere pt. Men sig til hvis du finder en god løsning, så vil jeg meget gerne høre mere. |
Efter nu at have lurepasset herinde gennem nogen tid, skriver jeg nu mit første indlæg ;-) Jeg har også undersøgt factoring-mulighederne - men har også stødt på det faktum, at de fleste der tilbyder det, stiller krav om en vis million-omsætning samt at man kører ALLE fakturaer gennem dem. Dog har jeg nu fundet frem til Amfa Finans (http://www.amfafinans.dk). Jeg har ikke selv fået meldt mig til endnu, men regner helt sikkert med at gøre det. Jeg har snakket en del med dem i telefon, og de virker bestemt både seriøse og er meget nemme at snakke med. Hos dem kan man nøjes med at "sælge" de fakturaer man har lyst til. Der er ingen minimumskrav til hvor mange fakturaer man kører gennem dem, eller til deres størrelse. Dvs. at man selv kan fortsætte med at fakturere de gode gamle kunder man har, og måske bruge Amfa til nye kunder. De kan også på forhånd fortælle om de vil købe fakturaen - og de siger at de køber cirka 95% af alle fakturaer de blir spurgt om. Det koster et abonnement på 2800 kr. pr. år at bruge dem, og et gebyr på 75 kr. pr. faktura, samt 3 - 5% af selve fakturabeløbet. Simon Johnsen Appetizer |
spændende debat. men hvor lang kredit giver i kunden??, da jeg umiddelbart synes at 3-5%til factoring firmaet samt div gebyrer lyder forholdsvist dyrt, for at opnå likviditet indtil kunden ellers betaler. Når de så samtidigt "kun" køber 95% af fakturaerne, har jeg nok en formodning om at de sidste 5% er dem hvor man af lettilgængelige kanaler kan se at kunden er en risikabel affære, og så har jeg svært ved at se fidusen |
Såvidt jeg har forstået på Amfa, afviser de kun de kunder som er registreret som dårlige betalere, eller hvis det er et kæmpestort fakturabeløb til en meget lille virksomhed. Jeg spurgte for sjov om de ville godkende en faktura på f.eks. 30.000 til et enkeltmandsfirma, hvis firmaet ellers ikke var kendt som dårlig betaler - og det svarede de ja til at de ville. Du har ret i at det er lidt dyrt. Jeg har også kun tænkt mig at bruge det i forbindelse med nye kunder. Jeg har på det seneste løbet ind i et par dårlige betalere, og det gør sgu ondt i økonomien. Så vil jeg hellere lade andre tage den risiko. Simon |
Simon, jeg kan godt forstå din indstilling med at ville anvende dem til nye kunder, men kreditvurderer du selv disse, inden varen leveres?? for ellers sidder du jo alligevel selv tilbage med de dårlige betalere som factoring firmaet alligevel ikke vil have. Så jeg tror den største fordel ved factoring ligger i den forbedrede likviditet, ( hvis man gir lang kredit ) da de ustabile betalere er svære at sælge til factoring firmaet. |
For 75 kr. kan man få en ny kunde kreditvurderet hos Amfa - også før opgaven er lavet. Hvis man er færdig med opgaven og har fakturaen klar inden 8 dage efter kreditvurderingen, indgår de 75 kr. som det gebyr man ellers skulle have betalt. Hvis ikke skal kunden kreditvurderes påny - hvilket koster de 75 kr. der er i fakturagebyr. Jeg har indtil videre været for dårlig til at få mine nye kunder kreditvurderet. De par uheldige tilfælde jeg har haft, er jeg dog ret sikker på ikke er registreret som dårlige betalere. De er efterfølgende kommet i problemer med deres likviditet. Havde jeg i stedet solgt disse par fakturaer til f.eks. Amfa, havde det ikke været min hovedpine. Det er ikke fordi jeg leder efter et firma at tørre de dårlige kunder af i - men ser fordele i at jeg som en mindre virksomhed ikke selv risikerer alt for meget. Simon |
Okay Simon, så har jeg set lyset, du har i princippet solgt fakturaen inden du har leveret varen. Men hvor lang kredit giver man normalt? |
Nej, du må ikke forstå det sådan, at man kan sende fakturaen afsted til Amfa tidligere end man ellers ville kunne det til selve kunden. Amfa køber kun fakturaer, hvor varen er færdigleveret. De har fortalt, at når de modtager en faktura fra f.eks. mig, ringer de altid kunden op, og præsenterer sig pænt som det firma der varetager (via outsourcing) min faktureringsprocess, og vil lige tjekke op på, at kunden har modtaget det fakturaen lyder på. De siger at de har gode erfaringer med det, og at næsten ingen stiller spørgsmålstegn ved det. Og ved dem der gør, forklarer de venligt at det skyldes at - i dette tilfælde - mit firma, har valgt at outsource debitorstyringen grundet travlhed og et ønske om administrativ lettelse. Men som sagt - varen eller opgaven skal være helt leveret, før fakturering til Amfa kan foregå. Men de vil gerne (for 75 kr.) forhåndsgodkende en kunde. Dvs. at hvis man får en ny kunde som bestiller en opgave f.eks. på baggrund af et konkret tilbud, så kan man spørge Amfa om de vil købe en faktura på det beløb faktureret til den pågældende kunde. Kunden skal så godkendes igen senere (hvis der er gået mere end 8 dage) - men risikoen for at kunden i mellemtiden er blevet registreret et eller andet sted som dårlig betaler, er vel relativ lille, alt efter hvor lang tid man er om at nå frem til endelig levering. Jeg må hellere for god ordens skyld hellere lige nævne, at jeg altså intet har med Amfa Finans at gøre - det er ikke derfor jeg ved en del om det. Jeg har bare interesseret mig for emnet, og snakket en del med dem, da de ser ud til at være de eneste der tillader små og få fakturaer fra mindre virksomheder. Simon |