I min Ligningsvejledning for 2006 står der følgende: "
Når kørebog ikke foreligger
I tilfælde, hvor der ikke er ført km-regnskab, må den skattepligtige angive kilometerantallet for sin private kørsel efter skøn. Hvis der ikke foreligger særlige forhold, bør myndighederne normalt anerkende en privat kørsel på 8.000 km med tillæg af kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen og eventuel kørsel til fritidsbolig. Der kan foreligge særlige forhold, hvis skatteyderen har en bil mere."
Læg lige mærke til "normalt". Man skal holde det op imod den altovervejende hovedregel: Vil man have et fradrag skal man kunne dokumentere det. Dvs. det er den erhvervsdrivende der har bevisbyrden. Har man kørt 50.000 kilometer går opgaven således ud på at dokumentere/sandsynliggøre at man har kørt eks. 40.000 erhverv, og kan man ikke det, eksempelvis fordi virksomhedens art og omfang ikke berettiger til det, kan man glemme alt om en privat andel på 8.000 km.
Jeg er ikke enig Bent - eller også taler vi forbi hinanden.
Jeg netop vundet en sag med henvisning til den administrative formodningsregel på private kørte kilimeter på 8.000 km. Det er selvfølgelig rigtigt, at det resultat man når frem til ved at benytte denne formodningsregel skal virker sandsynligt, men gør det, så bliver skattemyndighederne nød til at acceptere det - selvom der ikke er ført kørebog.
Det er også sådan det administreres af de fleste skatteansættende myndigheder.
Thorbjøn Henriksen Cand.merc.aud. MTL (Master of tax law)
Thorbjørns svar vil formentlig være ja ud fra ovenstående. Spørgsmålet er så bare om han også vil lægge rådgiverforsikring til det svar. Mit svar er nej. Medmindre kilometerregnskabet viser en privatkørsel på 15-20.000 km. vil du til enhver tid være bedre stillet med kilometerregnskabet.
Jeg tror og håber da at vi taler forbi hinanden. Jeg kan dårligt tro at nogle rådgivere kan være uenige i at bevisbyrden for at få et fradrag hviler på den skattepligtige.
Naturligvis kan man da argumentere med udgangspunkt i de 8000 km. i en skattesag og i nogle situationer også vinde sagen, men det er meget individuelt. Dvs. det handler om situationen og de omstændigheder som gør sig gældende. Som Thorbjørn skriver: Det handler om at kunne sandsynliggøre. Det man skal sandsynligøre er den erhvervsmæssige kørsel.
Det jeg oplever er at skattemyndighederne i højere grad rejser sager om omfanget og definition af den erhvervsmæssige kørsel, herunder den såkaldte 60 dages regel.
Hvis Hans som kører så mange kilometer årligt er ude i en situation hvor han tit kører mellem sin bopæl og et bestemt arbejdssted/kunde og derved kører samme strækning jævnligt kommer han nemt ind i 60 dages reglen: At han indenfor en vilkårlig 24 måneders periode har kørt pågældende strækning i mere end 60 arbejdsdage. har han det er den overskydende kørsel at betragte som privat kørsel = almindeligt befordringsfradrag som lønmodtagere (som ligningsmæssigt fradrag). har man ført og afleveret et kilometerregnskab hvor det viser sig at man har overskredet den regel - ja så kan man sige at man selv har leveret krudtet til skattemyndighederne i form af kilometerregnskabet.
Jeg vil mene "ja" efter det som de centrale skattemyndigheder selv har udmeldt.
Men du skal være opmærksom på, at man bevismæssigt står stærkere, hvis man har en afstemt kørebog.
Så hvis skattemyndighederne på en eller anden måde begynder at postulere, at din erhvervsmæssig kørsel virker usandsynlig stor, så er det rart at have en afstemt kørebog.
Men det er meget sjældent, at skattemyndighederne begynder at påstå, at den private andel er større end 8.000 km - med mindre der er yderest tungtvejende grunde til det.
Mvh
TKKH
Thorbjøn Henriksen Cand.merc.aud. MTL (Master of tax law)
Jeg er enig i dine betragtninger. Hvis omfanget af virksomheden og dens art berettiger til den omfattende erhvervsmæssige kørsel, dvs. hvis den erhvervsmæssige kørsel ikke virker usandsynlig stor, bør og vil skattemyndighederne normalt acceptere en privatkørsel i det niveau. Det man skal holde sig for øje er at der er nogle skattefolk der har det med at se kritisk på tingene blot fordi et fradrag eller en omkostning er stor og det holder selvfølgelig ikke.
Men vil du have en egentlig sikkerhed for at kunne støtte ret på den selvangivne private andel bør du føre kilometerregnskabet. Gør du ikke det beror det på et skøn. Derfor bør svaret være "nej" eller et "ja" med forbehold. Da du spørger om du kan få fradraget udover de 8.000 km. (uforbeholdent) er mit svar som rådgiver "nej"
....og hvad nu hvis man låner en bil, hvordan føres regnskabet så?
- Normalt kører jeg i min lille FIAT Cinquecento [500], men har i denne uge haft mulighed for at låne en større FIAT... Jeg regnede bare med at jeg så skriver kilometertallene ind i min sædvanlige ''Statoil-kørebog'' (med en note om at det er en anden bil med reg.nr. "XX12345") - lyder det fornuftigt? - Det ser jo lidt sjovt ud i i kørebogen at kilometertallene ''springer'' og ikke er kontinuerlige (da der naturligvis er forskellig kilometerstand mellem min egen bil og lånebilen)??!
Vil lige tilknytte et ekstra spørgsmål til denne debat..
Hvad hvis "min" bil eksempelvis står i min kones navn.. Kan jeg så stadig få fradrag for de kilometer jeg kører i forbindelse med MIN virksomhed? Eller skal det være ens egen bil man kører i?
Bliv gratis medlem
Opret bruger