Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

www.mostbeautifulbags.com

Side 1 ud af 2 (19 indlæg)
Tilmeldt 23. Oct 08
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 16:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

   Hvad er der galt med denne hjemmeside? Over 600 clicks fra "Google Danmark" og "Yahoo USA & Canada", men intet salg. Taskerne sælger sig selv i forretningerne her i Indien, og danske kvinder, som har fået forevist flere modeller, mener alle, at de er smukke. Tilmed billige... Der er ingen konkurrenter på Nettet, men omtrent samme typer koster mindst det dobbelte.

   Er templates et blålys, eller viger folk måske tilbage fra at købe, når adressen er i Indien?? Kun lidt kan der jo ændres ved designet. Producenten af siden siger efterfølgende, at jeg skulle have koncentreret mig om at sælge en ide i stedet for at sælge tasker...

 

  

Tilmeldt 10. Nov 09
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 16:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kan ikke rigtigt udtale mig om produktets kvalitet, men selve shopdelen er utrolig ringe og meget lidt intuitiv i dets flow

Selv om jeg trykker på "danmark" er den stadig på engelsk.

Siden fremstår generelt meget lidt troværdig og er ikke et sted jeg ville turde bruge mine penge

Tilmeldt 3. Aug 07
Indlæg ialt: 161
Skrevet kl. 17:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thorkild.

Her er mine bud på, hvad der vil forhøje kvaliteten af din side:

  • Skriv "du" til dine kunder. Det er gammeldags at bruge "De" i en moderne webshop
  • Danske kunder vil nok ikke bruge tid på at omregne fra Euro til kr. Skriv derfor alt i kr. på dansksprogede sider
  • Hvad med fragt fra Indien? Overbevis kunderne allerede på forsiden om, at det ikke koster en herregård. Jeg tror ikke, de venter og ser, til de har lagt i indkøbskurven
  • Der mangler detaljerede beskrivelser af taskerne. Mål og materiale er ikke nok. Jeg vil vide, hvad min taske har af rum, om den lukkes med lynlås, magnetlås, eller om den står åben for tasketyve. Og kan de vaskes?
  • Stram op på teksten under betingelser
  • Fjern alt om fremsendelse til/fra USA på danske sider. Det er ikke relevant
  • Ganske vist er der dansk tekst, når man klikker på flaget, men halvdelen er stadig på engelsk. Det virker ikke professionelt.

Håber, du kan bruge mine kommentarer. Held og lykke med din webshop.

Mange hilsener

Anne

 

Freelance tekstforfatter, artikelskribent, taleskriver, forfatter www.taler.mono.net

Tilmeldt 22. Feb 07
Indlæg ialt: 214
Skrevet kl. 17:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Mit første indtryk er, at siden ikke henvender sig til danske kunder. Det hele er på engelsk. Selv når man trykker på det danske flag er halvdelen på engelsk. Grundlæggende er problemet tillid. Det kræver tillid og troværdighed at handle på nettet. Her er et par af de ting du kan ændre for at gøre din butik mere troværdig og tillidsfuld.

- Danske kunder vil betale med Dankort. Punktum. Der er ikke så meget at gøre.

- Du er nødt til at have danske priser.

- Dine forretningsbetingelser er markant dårligere end dem danske netbutikker har. F.eks. er der her i Danmark 14 dages fuld returret på alle varer, og man får hele det betalte beløb tilbage (også forsendelsen). Nogle folk er i forvejen utrykke ved at handle på nettet. Det bliver ikke bedre af, at man handler med et foretagende i Indien. Undgå også vendinger som " Refundering af Deres betaling kan vedgives af management." For hvad betyder det helt præcist? Det lyser lidt af maskinoversættelse og maskinoversættelser er stort set altid ensbetydende med svindel. Giv dine kunder samme betingelser som de ville få i Danmark, mht. garanti og returret.

- Du oplyser ikke om der kommer told på varerne. Normalt kommer der told på varer købt uden for EU, så det gør der vel også her. Jeg kan love dig for, at hvis folk en gang har købt en vare hos dig og der så bliver pålagt told som de ikke havde regnet med, så ser du dem aldrig igen. Du skal derfor gøre det meget klart for folk, om der kommer told på eller ej og hvad den i givet fald er. Gerne med henvisninger til en oplysning hos SKAT. Igen handler det om troværdighed.

Ale disse ting tilsammen gør, at din butik simpelthen ikke henvender sig til danske kunder (og sikkert ikke så mange andre i øvrigt).

Reelt tror jeg din forretning vil gå bedre, hvis du fik en aftale med en forhandler i Danmark som kunne importere varerne og sælge dem til kunderne i Danmark. På tilsvarende vis kunne du finde samarbjedspartnere i andre lande.

/martin

Ferie i Grækenland til sommer? Overvej Sifnos - en autentisk og charmerende perle i Det Græske Øhav. Tjek denne rejseguide: Sifnosguide.dk

Tilmeldt 23. Oct 08
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 04:29
Hvor mange stjerner giver du? :

 Tak for dine meget konstruktive forslag, Martin.

 Worldpay accepterer ikke betaling med Dankort og heller ikke, at jeg angiver priserne i DKK. Du vil måske indvende, at jeg kunne bruge PBS, fordi firmaet reklamerer med oprettelse af konti for "hjemmesider i udlandet". Dette er bare falsk reklame, for firmaet har kun licens til Europa. Ganske vist siger loven, at også forsendelsen skal refunderes i tilfælde af, at kunden fortryder købet, men når jeg betragter mange danske hjemmesiders betingelser, står der faktisk skrevet, at kun prisen for produktet refunderes.

   Told kommer muligvis oveni prisen, men Toldvæsenet interesserer sig normalt ikke for så små forsendelser indeholdende f.eks. 1 taske og med en vægt på 500 g. Der forlanges kun 7% i afgift, så udskriving af en regning på kr. 10.-  lyder absurd. Dog kan intet garanteres ved import af varer fra udenlandske hjemmesider m.h.t. told.

   Jeg får måske mulighed for at åbne en lille forretning i Danmark. Det vil givet være bedre end en aftale med andre forretninger. Indkøberne vil ikke betale mere end de indiske fabrikspriser.

   Hav en god dag i det danske efterår. I Mysore har vi 26 graders varme!

 

 

 

Tilmeldt 23. Oct 08
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 04:38
Hvor mange stjerner giver du? :

   Ok, Kristoffer. Man skal åbenbart holde sig fra templates.

   Men hvad skal man så gøre? Jeg har tidligere kontaktet omkring 25 danske designere på Nettet. Ingen kunne designe noget konstruktivt. En sprang endog fra på halvvejen, da han fandt ud af, at jeg ikke kunne anvende PBS, men måtte bruge Wordpay p.g.a. min udenlandske adresse. Det var mere, end han kunne overskue!

   Hilsener fra Thorkild.

 

Tilmeldt 23. Oct 08
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 04:50
Hvor mange stjerner giver du? :

   Hej Anne!

   Tak for din hjælp. Med en sådan skabelon-hjemmeside er mulighederne jo begrænsede, og med danske designeres kvalitet er en dansk-designet hjemmeside utopisk.

   Jeg åbner nok en lille forretning i Danmark snarest. Hjemmesider skulle være en fordel for salg, men ikke med mine erfaringer...

   Hilsen fra Thorkild.

 

Tilmeldt 10. Nov 09
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 07:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Thorkild S.:

   Hej Anne!

   Tak for din hjælp. Med en sådan skabelon-hjemmeside er mulighederne jo begrænsede, og med danske designeres kvalitet er en dansk-designet hjemmeside utopisk.

 



Jeg vil ikke give dig ret i at dansk design er af en dårlig kvalitet. Problemet her hjemme er bare at alt for mange tror de kan designe, og det ender altid med at de enten spilder kundens tid, eller forlanger penge for noget som ikke er en meter værd.

Jeg er 100% sikker på at du kunne finde en designer der kunne få rettet din shop ind til højre, så den så seriøs ud igen.
Der skal ikke så meget til i virkeligheden. I mine øjne er det nødvendigt i dette tilfælde, hvis du forventer at folk skal bruge handle på din side.

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 7. Jun 07
Indlæg ialt: 1947
Skrevet kl. 08:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Generelt er designet lidt klodset og man får derfor ikke tillid til butikken

Der mangler tydeligt firmanavn, cvr og tlf på alle siderne - mange viser disse oplysningeri bunden af siden

Man skal være medlem!!!!!!!!!! Jeg har aldrig købt fra en webbutik, som kræver at man bliver medlem. Så finder jeg hellere et andet sted

Beskrivelse på alle = medium sized shoulder bag - duer ikke

Kontakt = Intet information om virksomheden......firmanavn, adresse, cvr, tlf, bank etc.

Ellers er jeg enig i, stort set, alt ovenstående

 

Held og lykke med shoppen

Nu kan det snart være nok..... ;o)

Fra Århus
Tilmeldt 23. Feb 06
Indlæg ialt: 1928
Fra  Userturn Skrevet kl. 08:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er mange ting at tage fat i, og det vil blive meget lidt struktureret hvis jeg fyrrede en klumme af her lige fra hoften. Det du mangler er helt klart en som har forstand på salgsoptimering og gerne har lidt erfaring med at sælge på nettet, dette vil spare dig for meget.

Designet er heller ikke ret godt, men jeg kan nemt se en løsning på dit projekt, som ikke vil kræve ret meget at søsætte. Jeg vil dog meget gerne tage en uddybende snak om dit projekt, og høre lidt mere om dit mål. Send mig gerne en mail - så vil jeg se på det snarest.

// Jesper Skov

 

Side 1 ud af 2 (19 indlæg)