Jeg er pt. i gang med mit eksamensprojekt og har i den forbindelse besluttet mig for at lave en site der er henvendt til iværksættere. Overordnet havde jeg forstillet mig det skulle være en IT-værktøjskasse med artikler om software (Hvor hovedvægten er lagt på Open Source og gratis software), hardware (Tips til indkøb, anmeldelser osv), Internet ressourcer (Kunne være scripts, nyttige links med temaer, skabeloner, hvordan man optimere sine sider til søgemaskiner o.lign) samt andre nyttige links (Et samlet linkindeks til brug for iværksættere, f.eks. links til amino og myndigheder). Brugerne skal have mulighed for at kommentere på de enkelte artikler/anmeldelser/links.
Grunden til jeg har kastet mig ud i dette projekt er, at jeg ikke synes der findes et sted der er målrettet iværksættere og mindre virksomheder når det gælder IT. Særligt er jeg skuffet over den manglende fokus på Open Source. Der findes en masse sider om emnet bevares, men generelt er min opfattelse at de ikke sælger ideen godt nok. Man må altid stykke sin viden sammen af informationer fra x antal sider, eller alternativt betale sig fra det. Målet med mit projekt er med andre ord at skabe en nyttig kilde, for ikke-tekniske personer, der giver den fornødne viden til at spare på IT-budgettet. Lad det være klart at siden også er en slags protest mod de web-bureauer der tager kr. 30.000+ for at implementere en standard OScommerce-løsning..
Som det kan ses har jeg nogle ideer til hvad jeg vil ha'' på den side, men det er jo ikke sikkert I andre deler min opfattelse. Så håber vi kan få en (hurtig) debat om hvilke muligheder I andre søger . Også gerne jeres krav til brugervenlighed og og og... Fyr løs!
Umiddelbart lyder det som om at du vil det hele på én gang og på ét site.
Måske du skulle begrænse det til IT-værktøjskassen i første omgang? Ellers tror jeg at du kommer til at bruge rigtig mange timer på at skaffe relevant indhold til alle kategorierne. Hellere et site som har 50 indlæg i én kategori, end 50 kategorier med ét indlæg i hver!
Tak for din tilbagemeldning. Med hensyn til omfanget, så er der kun tale om at lave en prototype i forbindelse med eksamensprojektet. Den skal ganske vist indeholde alle de væsentlige funktioner samt nok indhold til at vurdere brugervenligheden. Det er imidlertid min plan at fortsætte projektet efterfølgende..
Jeg kan imidlertid godt følge dig i at det bliver omfattende med tiden. Måske en Wiki-løsning var sagen?
Men det kræver "kassen" at markedsføre det. Se blot hvad de har brugt på www.virk.dk
"Open Source" - "ikke sælger ideen godt nok" Jamen det koster at markedsføre og sælge, og når det er Open Source, hvor skal pengene så komme fra?
Hvis du vil drive drive et filantropisk foretagende, med at undervise ikke-tekniske personer i at bruge Open Source, så håber jeg du har masser af tid, og en anden indkomst ved siden af. Al ære og respekt, men desværre er verden ikke skruet sådan sammen, at det vil lønne sig for dig i sidste ende.
Selvom det er et eksamens projekt, så skal du vel forholde dig til virkeligheden?
''Open Source'' - ''ikke sælger ideen godt nok'' Jamen det koster at markedsføre og sælge, og når det er Open Source, hvor skal pengene så komme fra?
Hej Kjeld,
Det er en almindelig og udbredt misforståelse at Open Source programmer ikke kan koste penge. Open Source betyder jo bare at man har adgang til programmets kildekode - nix weiter.
At mange Open Source programmer så rent faktisk er gratis, ja det er jo bare en ekstra fordel.
En del firmaer tjener iøvrigt penge på Open Source, primært i forbindelse med rådgivning, opsætning og support af produkterne.
Hvad med at skrive nogle artikler? Lidt godt læsestof om hvordan man kan spare penge på sit IT budget kan vel altid være relevant...
Et forslag til en artikel kunne jo være en sammenligning af Microsoft Office og OpenOffice. Hvilke styrker og svagheder er der, hvad vil man mangle hvis man vælger OpenOffice etc.
Jeg ville sidde lige i midten af den målgruppe du nævner. Men samtidig tror jeg også jeg deler det med mange som ikke interesserer sig for teknikdelen, at det skal være overskueligt at gå til.
Må derfor medgive de øvrige, at begrænsningens kunst vil være (næsten) lige så vigtig som indholdet.
Du har fuldstændig ret, og jeg bruger selv en del Open Source, og betaler ofte for det. Det er som regel små beløb.
Men det ændrer ikke ved det faktum, at der ikke er penge i at markedsføre Open Source. Det er der i rådgivning, opsætning m.m., som du rigtigt skriver.
Det bringer mig til en idé, hvor Brian kunne oprette et site med en database, hvor Open Source og rådgivere sættes sammen. Brugere/Iværksættere skulle så kunne søge Open Source i kategorier efter f.eks. funktion, og straks se hvilke rådgivere som har kompetence til at hjælpe med det pågældende program.
Pengene kan så komme fra rådgiverne, som betaler et beløb pr. Open Source de vil listes ved. Det vil betyde at der er stor sandsynlighed for, at de viste rådgivere også har den pågældende kompetence.