Hej Amino'er Vi er igang med at opdatere vores online golfshop - www.golfshoppen.com - vi har fået lavet nyt logo og nyt webdesign og kunne i den forbindelse godt tænke os noget feedback fra andre her på Amino. Vi har forsøgt at lave en mere brugervenlig struktur og bedre billeder - oversat alt tekst til dansk (tidligere var der noget tekst på engelsk). Konverteringsprocenten kravler stille og roligt den rigtige vej - men vi kunne godt tænke os lidt input der kunne være med til at give konverteringsprocenten et ordentligt ryk i den rigtige retning. Ser frem til at modtage Jeres feedback - både den positive og negative af slagsen. Med venlig hilsen Golfshoppen.Com
|
Hej.
En flot, overskuelig og tiltrækkende webshop. Jeg har surfet lidt rundt og faktisk kun fundet en ganske lille ting, som bør rettes: nemlig under "ordrestatus", hvor I er De's med kunderne, isf at være dus som andre steder. (måske står det flere steder? jeg har ikke checket alt).
Der mangler en smule korrekturlæsning. Det er ikke mange fejl, jeg lige er stødt på under en hurtig gennemgang, men f.eks. under "tilbud" har der indsneget sig en stavefejl i "vireklig". Under "dameudstyr" er der et "t" for meget i "specialtdesignede".
Under "handelsbetingelser" læser man om fremsendelse via GLS (må indrømme, jeg ikke kender firmaet. Måske andre heller ikke gør?). Hvis jeg skulle købe her, ville jeg være glad for en henvisning til gls' hjemmeside, hvor jeg kunne finde lige netop de butikker, hvor jeg selv kunne hente varen. SÅ ville jeg nok blive endnu mere interesseret i at købe hos jer - for det lyder som en god ide ift almindelig pakkepost.
Held og lykke med salget.
Hilsen
Anne