Her er mine gode råd til virksomheder der vil være sponsor. Jeg håber at de kan bruges! 1. Styr altid efter en sponsorstrategi og ikke efter alle de ansøgninger og forslag du modtager 2. Tænk ikke sponsoratet som en konkret og fastlåst aftale, men som en platform at operere ud fra 3. Hav få sponsorater, brug flere penge på aktivering. Husk at det er ikke nok at sponsorere, du bør kommunikere at din virksomhed sponsorerer og hvorfor den gør det 4. Tematiser din aktivering, f.eks. Carlsbergs "Part of the Game" - det styrker både din kommunikation og modtagers chance for at forstå din mission 5. Lav altid første kontraktudkast hvis det er muligt, det er en fordel selv at formulere hvad man ønsker 6. Udarbejd præstations-orienterede aftaler, hvor beløbene forfalder i takt med levering af de aftalte elementer 7. Indbyg effekt-garantier, f.eks. at prisen reduceres med kr. xx hvis ikke udbyder leverer varen 8. Sæt effektmålingen i system. Definer dine mål og fastlæg succeskriterierne inden opstart 9. Skab kundestrøm - Indarbejd traffic-builders i kontrakter, så der genereres kundestrøm til butikker, website, kundetelefoner, eller lignende 10. Sæt dig ind i hvem de øvrige sponsorer er og hvordan dit brand bliver eksponeret i sammenhæng med dem
Med venlig hilsen Ove Bjørn Kraft |
Gode råd til dig der vil være sponsor!
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)