Hej alle i gæve iværksættere. Jeg mangler et godt råd omkring holdninger og is i maven. Efter at have startet en konsulent/kursusvirksomhed i foråret 2008 er jeg stødt på nogle uventede udfordringer. Beslutningstagerne i de virksomheder der udgør kunderne har min lille virksomhed og produkt som lav prioritet i forhold til deres øvrige opgaver. Det skal forklares således at samarbejde / kontrakt skal besluttes på deres bestyrelsesmøder og derfor har jeg været udsat for at vente i op til 4-5 md på en beslutning om samarbejde. Når man nu er helt nystartet kan jeg jo ikke få armene ned når flere virksomheder viser interesse for produktet. Problemet er at når en virksomhed viser interesse så begynder jeg at skære mit produkt til så det netop passer til deres behov og det tager tid og resurser. Dvs allerede inden aftalen er på plads er jeg nødt til at komme med noget konkret for at fange deres interesse og vise fordelene ved et samarbejde. De aktuelle kunder jeg nu har i spil er super intressante fordi de giver min virksomhed de helt rigtige rammer for udvikling og min virksomhed rammer præcis der hvor de har et behov. Derfor vil og er jeg gået langt og har leveret en del "guldkorn" uden at åbne posen helt. Mit spørgsmål til jer er: Hvor mange "skibe" bør / kan man sætte i vandet på en gang? Går det ikke ud over kvaliteten og koncentrationen om den enkelte kunde? Hvor længe bør man vente på at en virksomhed er om at træffe en beslutning? Hvordan udtrykker man behovet for en afklaring på en ordentlig måde, så man ikke risikerer at de bare "dropper" samarbejdet pga presset? I mit tilfælde skaber den lange beslutningsproces økonomiske bekymringer, manglende overskud til at fokusere på andre projekter, fordi graden af fremtidig beskæftigelse ikke er kendt pt. Håber i forstår mine bekymringer og vil give mig et par tips til hvordan jeg bevarer isen i maven og hvor meget / lidt man skal acceptere fra en mulig kunde. Hvordan håndterer i som nystartet skuffelser? Gode måder at rejse sig på igen? Mangler normalt ikke selvtillid og jeg ved at med lidt praktisk øvelse står jeg med et stærkt produkt. Men her i starten hvor alt er sat på et bræt, mangler jeg lidt støtte til at holde hovedet højt når udfordringerne er store.
Tak for jer.
|
Du skal bare klø på.
Beslutningsprocesserne er generelt lange hvad den slags angår (omend jeg synes 4-5 måneder er lige i overkanten). Men resulterer den lange ventetid så i et ja, så har du fået en god kunde.
Kontakt kunden med jævne mellemrum (1 måneds
tid) og spørg til hvor langt de er i processen - hvis svaret er at de
skal drøfte det på et bestyrelsesmøde, så er der ikke andet at gøre end
at vente - dog kan det være en god ide at kontakte dem et par dage før
mødet og spørge om de har et par uafklarede spørgsmål.
Når du venter på at beslutningsprocessen kommer undervejs har du vel ikke så meget mere at skulle have sagt? Så det koster vel ikke tid og energi? - udover at ligge søvnløs om natten...
Jeg er til tider selv lidt urolig over hvordan og hvorledes det hele skal komme til at gå, men jeg har lagt et fornuftigt budget som jeg hiver frem en gang imellem og så kan jeg se at det hele går ganske udemærket.
Så mit bedste råd må være at få lagt et budget der holder og brug det som det geniale værktøj det nu engang er.
Hvis du med skuffelser mener kunder der springer fra, så vend dig til det... det sker igen og igen, men når der nu er en kunde der i ny og næ springer til, så brug din energi på at fokusere på dem og give dem en kongelig behandling så de ikke kunne drømme om at gå andre steder hen en anden gang. Brug energien på mersalg i forbindelse med dine kurser - når du har afholdt et kursus så få fat i beslutningstagerne og spørg dem om ikke i allerede nu skal planlægge næste kursus.
Lav evalueringer af kurserne således du selv kan fange de punkter der skal rettes op på og så du kan vise kunden at deres medarbejdere var tilfredse med kurset.
Men det bedste råd er stadig at lægge et
realistisk budget på hvad der rent faktisk skal til for at du kan
overleve. Så kan du læne dig op af det når det går skidt og se at det
alligevel hænger sammen - om end der kan være lang vej til sportsvognen
og strandvejsvillaen