Hej igen
Ved første øjekast ser siden jo ikke særlig brugervenlig ud. Ligner mest en doorway side, synes jeg. Den er nok lavet meget mere til søgemaskinerne end til læserne/brugerne. Den slags bryder Google sig af gode grunde ikke om fordi de søgende, som Google sender til sådan en side får en dårlig kvalitetsoplevelse.
Hvis du er i tvivl om disse side faktisk er skabt til brugerne eller ikke, så spørg dig selv hvor mange tydelige links du har fra dit hovedsite til disse "seo-sider".
Det er træls at få ting hevet ud af Googles indeks! Men der er ikke andet for end at tage ved lære af sagen og komme op på hesten igen.
Hvis jeg var dig ville jeg kaste mig over at lave en eller flere søgemaskineoptimerede blogs eller mikrosites, som i langt højere grad leverer en god oplevelse til læserne/brugerne og som samtidig kan bruges til at hente kunder til din webshop. Altså bedre tekster, bedre billeder, pænere design og ikke bare "Klik straks her uden at læse viderere"-knapper.
Den slags kan laves på selve dit domæne, underdomæner og eller eksterne domæner, og hvis du gør det rigtigt (med brugernes behov for øje), bør det være en mere langtidsholdbar løsning.
Hilsen Anders