Ved nogen af jer, om om mange links fra ens hjemmeside fra Amino.dk kan ødelægge ens pagerank? Jeg selv er røget fra pagerank 3 til 2 efter at have deltaget i debat herinde med link i spørgsmål. Kan Google opfatte det som "spam"? mvh Christian |
Hej Christian
Hvis jeg forstår dig ret har du eller andre linket fra amino til dit website, og du spørger om det kan være grunden til at din pagerankindikator i googles værktøjslinie er gået et hak ned? I så fald er svaret et klart nej.
Din pagerankindikator er sikkert gået ned fordi du har mistet et par gode links andre steder på nettet ind til din side.
Man kan også opleve at pagerankviseren går ned, når Google synes det ser ud til at man sælger links og den slags, men mon ikke bare den nedgang du ser skyldes at du skal ud over stepperne med noget mere kvalitetslinkbuilding.
I øvrigt: Pagerank fra værktøjslinien har intet eller lidt at gøre med dit sites ranking i Google, så der er ingen grund til panik før dine placeringer begynder at falde drastisk og vedvarende. Pagerank i værktøjslinien er kun en indikator og tallet opdateres kun hver 3. eller 4. måned (det er vist lige sket i disse dage igen).
Håber at svarene var brugbare.
Hilsen Anders