Hej Amino'er og Amino'riner. Jeg har nu kigget mig lidt omkring på mødestedet. Og det virker på mig som om at en del her er entreprenører, der har udviklet spændende produkter, men som mangler en hjælpende hånd til at få tingene skubbet ud over rampen... Måske er der dårligt nok ressourcer til at ansætte en dygtig sælger (de får +40.000/md) så enten gør man det selv - eller også ansætter man en billigere sælger og så håber på, at det går alligevel - med en rimelig chance for at salgsmålene ikke bliver nået. Hvordan ville I have det med at "dele" en god sælger med andre iværksættere? De bedste hilsner LotteA |
Salg og salgsidéer på freelancebasis? Kan man det?
|
Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.
Tak for hurtigt svar. Jeg er ganske enig i dine betragtninger. Jeg har ikke tænkt mig at være handelsrejsende i sko&sokker (for at bruge et lidt fortærsket billede) Som hardcore sælger er jeg trænet i at se forretningsområder og kundegrupper, som entreprenøren måske har overset. Og så har jeg redskaberne til at få fat i de "rigtige" mennesker. Så jeg ser egentligt potentialet i at være med til at åbne markederne for disse iværksættere - indtil de får råd til at hyre en god, fuldtidsansat sælger. De bedste hilsner - Lotte A |
Hej Lotte Jeg syntes ideen er god og jeg vil da gerne tilbyde min hjælp på samme måde. Jeg vil dog gerne allerede her tilføje at der hvor min kompetencer ligger er i Software branchen. Har været der er i over 15 år og har arbejdet med diverse software produkter inden for ERP, CRM, BI og CMS. Jeg hjælper for øjeblikket flere virksomheder på freelancebasis af typen CRM og CMS og er meget interesseret i at høre om andre vil have samme hjælp. Det jeg er god til er at forsåt forretningen og hjælpe med at få indhold i en hjemmeside, segmenteringen af rigtige kunder og opbygning af korrekt produkt, salgs og marketing ideer. Så hvis interessen er der ude til en billig hjælpende hånd til opstartsvirksomheder så har jeg ideerne på software området. Send mig en mail på dkabi@gmx.com med jeres kontaktinfo så giver jeg jer et ring for at diskuttere jeres ide og hvordan jeg kan være behjælpelig. Du må undskylde Lotte at jeg bryder ind i dine samme intentioner, men mit umiddelbare gæt er der er plads til flere af os som vil tilbyde iværksættere en god start. Jeg ved ikke hvilket område du går efter, men min lille niche er Softwarebranchen da det er her mine forcer ligger. DKABI |
Det er på ingen måde taget ilde op. Dejligt med selskab fra andre, der gerne rækker en hånd ud - uden at forvente, at den vender forgyldt tilbage :-)Hvem ved? Måske kan vi finde supplerene opgaver? Entreprenørfirmaer i vækst har ofte brug for et effektivt styringsredskab til har holde styr på kunderne... For god ordens skyld så er mine kompetencer de traditionelle sælger-dicipliner, hvor jeg primært arbejder ud fra idéen om at opbygge længerevarende relationer med kunderne. Jeg har også siddet som indkøber og véd hvilken afgørende rolle sælgeren har - både via faglig dygtighed og personlighed. Har været i salg siden 1990 - heraf de sidste 6 år som leder.
|
Som du sikkert er forberedt på (ellers egner du dig ikke som sælger) er min første tanke: "Hvad koster den?" Så det spørgsmål kan jeg da sende videre til dig, Lotte. Hvad ville det koste mig at bruge dig? mvh Hans |
Hej Hans. Fra den ene vestjyde til den anden; det kommer jo som altid an på, hvad jeg konkret skal gøre for dig :-) Hvordan sælger annoncerne - telefonsalg eller opsøgende? Og hvad er salgsmålet? Er dog overbevist om, at du kan tjene noget mere ved at passe virksomhedens udvikling og skrive nogle skarpe tekster og så lade mig klare den kolde kanvas... Helt, helt ærligt, så er jeg lidt overvældet over interessen. Har også fået et par mails på denne herlige eftermiddag. Skal lige have booket et møde med min revisor for at høre, hvordan hele konceptet skal skrues sammen. Nu ved jeg dog, at der er et marked :-) Jeg følger denne tråd nøje, så hvis der er flere, der mangler en hjælpende hånd til salg (gerne mere komplekse ting) så smid en hilsen her - eller en mail, hvis du foretrækker at være anonym for de andre Amino'er. De bedste hilsner LotteA
|
Til din orientering: Randers ligger i Østjylland... ![]() mvh Hans 9787 9898 |
Den her skal du i hvert fald ha' Lotte: Du har solgt dig selv godt her - jeg sidder og ærgrer mig over at jeg ikke lige kan finde penge i budgettet til dig! :-) Held og lykke med det! Mette |
Hej igen, Hans!
... Så kan jeg bedre forstå, at postnummeret begynder med et ottetal! Jeg må tilstå at være emigreret fra den smalle, vestenvindsomsuste strimmel land, der ligger mellem Limfjorden og Vesterhavet. Har lige været på besøg derhjemme og NYDER at være derude hvor bølgerne går højt - i helt naturlig forstand! Jeg glæder mig til at komme tilbage til dig! Og til dig, kære Mette. En god sælger koster ikke penge - Hun tjener penge De bedste hilsner til alle! Lotte A
|