Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nye vinde.

Side 2 ud af 3 (30 indlæg)
Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 13:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Jeg kan kun sige, at du tænker meget anderledes end mig.

Men det er jo en af udfordringerne her i livet.

At mødes med mennekser der er så anderledes.

Sådan er det.

mvh.

Zenia

Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 13:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Nu er det klart.

Mit coaching/rådgivningsfirma og mig inviterer til briefing/orienteringsmøde med interesserede investorer mandag aften klokken 20.00.

Man er velkomme til at sende en mail til mig gennem amino. Man vil derefter få oplyst sted.

Er man interesseret, men har ikke mulighed den dag, vil vi eventuelt arrangere endnu et møde på et senere tidspunkt. Skriv evt. et andet tidpunkt i mailen.

Ved mødet vil budgetter, setup og fremtidsvisioner blive fremlagt.

Det handler ikke kun om et firma, men om en ny måde at lave forretning på.

Vel mødt.

Zenia

Spred ordet.Wink

 

 

 

Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 14:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen.

En lille tilføjelse.

Konceptet indeholder blandt andet.

1. Kostume firma med fuldt fart på.

2. Et specielt setup af firmaet der gør, at det stort set er selvkørende. Dette gør blandt andet, at udgifterne er nede på et minimum.

3. En del af overskuddet går til et andet fremadstormende projekt på behandlerområdet

Alle nærmere detaljer vil blive fremlagt på mødet, men man er ved henvendelse velkommen til at spørge om flere detaljer. Der kan evt. blive mulighed for telefonisk kontakt mandag. Dette vil blive aftalt via mail.

Mvh.

Zenia

Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 07:54
Hvor mange stjerner giver du? :

En ønskeliste.

Jeg vil bede herskaberne huske, at jeg har benene i en anden branche og derfor må føle mig lidt frem herinde.

Men jeg tænkte på, at jeg ville skrive en liste over hvad jeg kunne tænke mig fra en investor.

Et menneske først og fremmest. Helst et af de mere begavede. En ideskaber og humoristisk sjæl.

En mentor der ser det som en udfordring at være med til at udvikle et lidt anderledes koncept. En der ved noget på de områder, hvor jeg stadig er "fattig" vidensmæssigt.

Til gengæld tilbyder jeg en spændede udfordring og en stor viden om hvad der rører sig i behandlerverdenen og noget om hvordan man kan kombinere de to verdener. Til gavn for begge parter.

Den økonomiske del af det må vi diskutere på mødet. Et skridt af gangen.

 

Mvh.

Zenia

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 16:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

  Zeni, jeg har indtil videre fulgt passivt med i din tidligere tråd http://www.amino.dk/forums/t/38437.aspx?PageIndex=1 , og nu denne.

Du er det som jeg vil betegne som en kvindelig dragster inden for iværksætteri. Du kører på ren nitro og det går rigtig stærkt.
Men lige som inden for dragracing, så er dette også forbundet med overhængende risiko for at 1) det går galt på et eller andet tidspunkt, 2) når det går galt går det virkelig galt.

Det bekymrer mig at læse at du skriver at det kun kan gå for langsomt, ligesom at du har travlt med at gå i forsvarsposition i stedet for at høre/læse hvad det er som med-aminoer forsøger at fortælle dig. At du kører i med klampen i bund er der intet galt i, men at du gør det med ørepropper og skyggeklapper er en farlig cocktail. 

I og med at du studerer pykologi, så kan du nok godt nikke genkendende til ovenstående.

Et kvalificeret gæt, uden selv at have været til stede, er at det nok en tungtvejende grund til at mødet i banken ikke faldt positivt ud. De kan godt spotte når en person kører i overdrive og de ved også at det både kan godt, men navnlig også gå rigtig galt. Banker er absolut ikke risikovillige nu til dags, så de vælger den sikre vej og det er at lade dig køre derud af - uden dem.

Som eksempel på dette kan jeg fortælle dig, at da jeg og en daværende forretningspartner i starten af dot.com-bølgen gik til banken med en krøllet lap i form af en wanna-be-forretningsplan, der var der dårligt nok nogen grænser for hvad bankerne var villige til at hoppe med på, sålænge det havde noget med Internettet at gøre. Vi gik derfra med en ok på et ret massivt lån uden at de så meget som blinkede med øjnene.
Meget er sket siden da og da jeg for en fire år siden siden kontaktede vores erhvervsbank, for at høre om mulighederne for en eventuel kassekredit i forbindelse med nogle pænt store udlæg, så fik jeg at vide at vi kunne få en kredit på max. 30.000 kr. - hvis vi vel og mærke kunne fremvise fornuftige regnskaber for de sidste 3 år samt at jeg ville flytte min personlige bankforretninger i en anden bank til privatafdelingen i deres bank.
Man må sandelig sige at tingene pludselig havde fået en anden nuance.

At du så prøver at finde private investorer i stedet for, nu hvor banken ikke vil være med, er da klart en eventuel vej til økonomisk opbakning.
Men du skal lige gøre dig selv meget klart hvad det er du er på jagt efter. For sådan som du skriver det, så søger du nogen som vil investere økonomisk i dit projekt, men du søger også nogen som samtidigt også kan være mentorer for dig. Men du er omvendt også selv meget styrende (alternativt pænt ord for stædig i denne sammenhæng). Hvis jeg kigger på min egen næsetip - og jeg er ret sikker på at andre tænker det samme som mig - så vil jeg ikke smide penge i et projekt, hvor personen også giver udtryk for at skulle have hjælp. Det svarer direkte til at give penge til en person som så samtidigt siger "jeg skal have hjælp til at bruge dem rigtigt". Der er så også lige der modstridende detaljer omkring at du netop er meget styrende og kører afsted med "det kan kun gå for langsomt"-attituden sat på max. Set med investor-øjne, så hænger det ikke sammen og er alt for risikofyldt.

Men der er en ting som bliver ved at spøge i mit baghoved når jeg læser dine indlæg:
Du er enlig mor og studerende og er i gang med at starte virksomhed op. Men det med at få virksomheden til at køre kan KUN gå for langsomt. Du skriver at når virksomheden er etableret, så kan den nærmest køre sig selv. Imellem linierne læser jeg det så, som om at du mener at du så derefter kan vende tilbage til at koncentrere dig om at være mor og dine studier - og så kommer pengene ellers tikkende ind nærmest af sig selv.
Det bringer mig tilbage til det som jeg for det meste plejer at fyre af, når eventuelt kommende iværksættere/selvstændige kommer og spørger mig til råds: 
  Hvis du gør det for at score kassen og regner med at du så kan sidde på Rungsted Havn og drikke sjuser hele dagen med Poschen holdende omme bagved, så lad være for din egen, familien og andres skyld. Risikoen er for stor - fordi du kigger alt for langt ud i horizonten. Du kigger på målet og ikke på den sømmåtte som ligger 50 meter foran dig på vejen. Hvis du derimod gør det for at "nyde turen" i form af oplevelserne, opturene/nedturende og alt hvad der ellers vil følge med på vejen, så se endelig at komme i gang. For sandsynligheden for at det går godt for dig og det ender med en success er betydeligt større.

Så sagt meget hårdt: Gør dig lige helt klart hvad det er du vil. 
Vil du tjene penge eller vil du være iværksætter?
Er du selv rustet til at kunne holde til så hårdt et ryk af en start, som det vil give, hvis du fik de penge du mener der skal til at starte hurtigt op?
Du skriver selv at du er ny i den branche - så personligt vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved om du kan.

Jeg håber at du kan bruge ovenstående fornuftigt. Du har meget power og jeg syntes at det vil være synd hvis det endte med en grim eksplosion i stedet for at være fordelt til en effektiv fremdrift.

/Jesper

Fra Odense
Tilmeldt 22. Aug 07
Indlæg ialt: 2539
Fra  redWEB ApS Skrevet kl. 17:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Super indlæg Yes

Fra Give
Tilmeldt 4. Nov 07
Indlæg ialt: 912
Skrevet kl. 17:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

 Hej Zenia,

Jeg har ligesom Jesper også fulgt med på sidelinien i denne og din forrige tråd.

Jeg har sjældent læst et så velformuleret og fornuftigt indlæg som det Jesper kom med her Yes

Gør dig selv den tjeneste at tage imod den hjælp du får fra Jesper og andre med-Aminoer.

Mange gange held og lykke med dine projekter.

Mvh

Lars Hyldegård 

Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 07:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hej Jesper.

 

Jeg læste dit indlæg i går og var faktisk igang med et svar. Men så tænkte jeg, at jeg gerne lige ville tænke lidt mere. Så jeg vender tlbage senere.

For der er nogen ting i det du siger som jeg gerne vil forsøge at uddybe. Men hvis det skal være rigtigt skal det ikke hastes igennem.

Jeg vil nemlig gerne gøre det kort og nemt at forstå.

Så jeg vender tilbage. Oversætteren er igang.

 

Men du kunne måske i mellemtiden uddybe hvad problemet består i ved at søge en der kan hjælpe en videnmæssigt? Og så tilføje, at jeg har haft et par samtaler med nogen i går, hvor den ide fungerede fint.

Og som jeg har sagt. Jeg kender mine svage punkter og har derfor været ude og får hjælp til det jeg ikke selv kan.

Men Porschen. Hmmm, nej. 

Mvh.

Zenia

 

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 10:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Zenia:

Jeg læste dit indlæg i går og var faktisk igang med et svar. Men så tænkte jeg, at jeg gerne lige ville tænke lidt mere. Så jeg vender tlbage senere.

For der er nogen ting i det du siger som jeg gerne vil forsøge at uddybe. Men hvis det skal være rigtigt skal det ikke hastes igennem.

Jeg vil nemlig gerne gøre det kort og nemt at forstå.



Jeg tror du har misforstået mit indlæg en smule. Du behøver ikke at uddybe noget for min skyld. Du bør tilgengæld gøre det over for dig selv. Som jeg skriver, så gør dig helt klart hvad det er som du vil.

Jeg mener ikke at det er et problem at søge hjælp fra nogen som er vidensmæssigt stærkere end en selv - tværtimod. Men det som du skriver du søger er en investor, som også vil bidrage vidensmæssigt og det hænger ikke helt sammen. Det du beskriver er mere det jeg vil kalde en forretningspartner og der er stor forskel på en forretningspartner og en investor. Firkantet sagt, så skyder investoren typisk penge i et projekt med en rå forventning af at få et pengene retur + ekstra. En investor lægger penge i projekter som de kan så overvejende muligheder for success i. Det er et spørgsmål om afkast.
For forretningspartneren er det anderledes. Først og fremmest bør forretningspartneren ikke være med udelukkende med fokus på afkast (fokus på det langsigtede mål). Forretningspatneren kan ofte bidrage med mange forskellige ting. Først og fremmest kan forretningspartneren bidrage med sin egen lyst til at være med til at være en del af et spændende projekt. Dernæst kan forretningspartneren bidrage f.eks. økonomisk, vidensmæssigt og med en masse andre ting afhængigt af personen og projektet. Men der er dog en meget vigtig ting som man skal huske med en forretningspartner: Denne er oftest en integreret del af projektet (eller virksomheden for den sags skyld).  Så hvis du søger en forretningspartner som har lyst til at være med og lægge både penge, tid og viden i dit projekt, så bliver du nødttil at acceptere at det derved ikke blot er DIT projekt, men Jeres fælles projekt.

Ovenstående bringer mig så tilbage til det som jeg skrev i mit tidligere indlæg: Du er meget styrende og det kan kun gå for langsomt. At finde en investor kan blive svært. At finde en forretningspartner kan også blive svært hvis du har en for dominerende attitude. En potentiel forretningspartner skal kunne mærke at her er et spændende projekt vedkommende kan være en del af. Men hvis du kører i et gear som vedkommende ikke kan følge med i, så vil det skræmme en potentiel forretningspartner væk.

Skåret ud i pap:
Investor = kigger på målet
Forretningsparter = med for turen imod det potentielle mål << det er denne type du nok bør kigge efter. Men samtidigt være forberedt på at det ikke blot er et spørgsmål om at få - få - få - få - få i form af penge og viden, men du ligeledes skal kunne bidrage med noget som gør det "værd" for forretningspartneren at være en del af projektet.

/Jesper
Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 15:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 1 person

Hej Jesper.

Det hjælper mig rigtigt meget det du siger.

For som jeg siger, der er mange ting i denne verden jeg ikke kender til endnu.

Ok. Forskel på forretningspartner og investor jeg er med. Mht. at være styrende. Hmmm, det kan du nok have ret i. Men det er mit hjertebarn og for mig handler det ikke kun om penge.

Men på vejen hjem fra de daglige gøremål i dag tænkte jeg på hvilken fornemmelse jeg har lige nu og den bedste beskrivelse er nok lidt "hjælp, jeg har fundet noget der er godt. Men jeg kunne godt bruge lidt hjælp".

Jeg er helt indforstået med at en investor/forretningspartner eller hvad der nu ender med skal have del i det økonomisk. Men der hvor jeg gerne vil skære kagen til er, at det for mig ikke kun handler om penge, men om mennesker og at skabe et anderledes koncept.

 

Min fornemmelse af det jeg har læst herinde er at folk har meget forskellige bevægegrunde for at gøre det de gør. Og det er jo det der gør det spændede. Men det betyder netop også at min holdning til hvorfor jeg gør det bliver kørt igennem maskinen.

 

Angående det møde i banken. Nej, jeg var ikke hyper. Stille og rolig. Og hun sagde, at hun var rigtigt ked af det. Hun rådede mig faktisk til at tale med Roskilde Bank (der kom jeg sgu til at trække lidt på smilebåndet). Nå, det kan da være. Og andre har også sagt at jeg skal prøve andre banker.

 

Men nu prøver vi det med at det er en eller flere der ville syntes det var spændende. Jeg vil gerne have levende mennesker med. Folk med hjertet på det rette sted. Ja, der er penge involveret. Men jeg kan jo høre herinde at der er nogen der maget begge ting. Heldigvis. 

 

mvh.

Zenia

Side 2 ud af 3 (30 indlæg)