Vi er i opstartsfasen af en service virksomhed, der håndterer den administrative del af salget af andre firmaers ydelser over nettet. Overfor køberen af ydelserne er det vores kunder, der står som sælger. Betaling og cashflow sker dog igennem vores system. Vores omkostninger/indtjeninger kommer igennem et ekspeditionsgebyr samt et betalingskortgebyr. De ydelser vi formidler er drejer sig både om momsfrie og momsbelagte, og vores spørgsmål ligger på om vi skal opkræve moms af vores service?
1) Kortgebyret pålægges altid køberen af ydelserne som et tillæg til ydelsens pris, det har jeg forstået er momsfrit?
2) For administrationsgebyret overvejer vi to modeller, én hvor vi fakturerer udbyderen separat og én hvor vi på samme måde som med kortgebyret lægger det på køber som en separat udgift, Har det modellen nogen indflydelse på om vi skal opkræve moms?
På forhånd tak for hjælpen.
/Mads
I kan vælge, om I vil momse de momsfrie kortgebyrer eller ej(i henhold til udlægsordningen). I skal momse administrationsgebyret med mindre I også håndterer jeres kunders penge og dermed driver bankvirksomhed, hvilket jeg ikke tror, I gør. Det er ligegyldigt hvilken af de to modeller, I bruger, men jeg vil da tro, at jeres kunder, altså udbyderne, får regningen direkte fra jer.
I bliver ikke pålagt moms på kortgebyret og må ikke opkræve et gebyr udover det I bliver opkrævet af PBS eller anden indløser, bl.a. jf. betalingsmiddelloven. Så nul moms.