Vi bogfører vore fakturaer med den dato, hvor beløbet er betalt og trukket fra vores konto.
Spørgsmålet er, hvad vi gør omkring årsskiftet. En faktura med dato 25/12 2007, som betales i januar 2008, skal den bogføres i 2007 eller 2008. Mit bud ville være 2007, men det bryder jo med vores ellers anvendte princip.
Det er svært at sige noget helt klart, da du ikke skriver så meget. Hovedreglen er, at du skal bogføre for i den periode, dit bilag vedrører.
En faktura du modtager 25. dec og betaler i januar 2008 skal bogføres i 2007 - dog hvis det drejer sig om en serviceydelse/abonnement for 2008 skal du ikke have den med. Hvis det er serviceydelse/abonnement for 2007 skal den med i 2007. Så skal den modposteres som skyldige omkostninger.
Hvis det er varer så får du jo oftest varerne samtidig med fakturaen - og så skal fakturaen bogføres i 2007 og modposteres skyldige kreditorer indtil du betaler fakturaen.
Jeg åbner lige tråden, med et supplerende spørgsmål.
Vi har indtil nu bogført købsfakturaer på fakturadatoen (efter anvisning herover).
Det vil sige på eksempelvis "Varekøb Danmark" med modkonto "Bank" - bogført på fakturadatoen.
Dette gør imidlertid, at banken aldrig vil komme til at stemme på en given dato. Er dette et problem, og betyder det, at vi i stedet skal bogføre af flere omgange:
1: først "varekøb danmark" med modkonto "kreditorer" på fakturadatoen
2: så "Bank" med modkonto "Kreditorer" på den dag hvor beløbet hæves i banken.
Det sidste er "pænest", men går den første model an?
Du har ret i at den sidste er den mest korrekte og pæneste, men hvis der er meget kort tid mellem fakturadato og betalingsdato (nogle dage) og du har mange fakturaer vil jeg til daglig bare bogføre faktura og betaling på bank i et hug. Og så vil jeg være opmærksom på det til regnskabsårsskifte og "gøre det korrekt" for de fakturaer, det vedrører.
Hvis der er en længere periode mellem fakturadato og betalingsdato så vil jeg følge den pæne model.
Reelt kan du bare fortsætte dit system, men du snyder dig selv ved ikke at bogføre på bilagsdatoen. Det har betydning for din moms samt skattemæssige fradrag for udgifter. Etabler et kreditormodul og få styr på problemet den vej ved at lave dit nuværende system om