Hej Aminoer! Jeg har simpelthen gået og spekuleret i lang tid og nu må jeg have nogle gode ideer. Jeg er medejer af Tiger Media (www.tigermedia.dk) og vi sælger bl.a. hjemmesider. Til tider beder nye kunder også om logodesign sammen med design af hjemmesiden. Det har vi ingen problem med og vi vil gerne hjælpe kunderne, så vi designer gerne et logo. Vi har altid givet en fast pris for logodesign, men det er ikke så smart når man støder ind i den "umulige" kunde. Et eksempel har været logodesign med en fast pris på 1500 + moms. Kunden mener overhovedet ikke vi har lyttet til hvad han bad om (kan godt være, men det håber jeg da ikke) så vi prøver da bare nogle flere gange. Det blev vel til en 20 - 25 logoer og efter at han havde fået afprøvet alle sine ideer vender han tilbage til det allerførste logo som vi havde lavet og han mener det er perfekt nu.. Han ville bare lige prøve at se..... Problemet er at det er så tidskrævende at timelønnen ryger ned på nul og nix.. Hvor hård kan man være? Skal man designe logo på timebasis eller er det normalt at give en fast pris? |
Hej
Jeg arbejder også som grafiker, og mit indtryk er, at det er helt normalt at komme med en fast pris. Men kender rigtig godt den problematik, du nævner - egentlig ikke kun i forbindelse med logoer, men også med andre grafiske ting. Men evt. kunne du måske give en pris som indeholder et bestemt antal forslag, f.eks. 3 forslag og videarbejdelse af det valgte. Og så gøre opmærksom på, at hvis der skal flere forslag i spil, så bliver det efter timepris derudover? Bare en idé...