Så er det hentet og indlæst. Og skal til at gå igang med at bogføre, har du nogen gode tricks og tips til at komme igang med? Evt. links til et par gode guider.
Inlocos måde at ordne tingene på, er meget praktisk anlagt, og dem, som har gået på kursus hos os, har en helt særlig rækkefølge at gøre tingene i, så de er sikre på at få det hele med hver gang.
Det er for omsig-gribende at referere det hele her, så du må lidt forsøge dig frem. Dog har jeg én væsentlig ting at sige: Banken skal stemme. Hvis dit firma har en bankkonto (og det er en god ide at have en separat bankkonto til firmaets aktiviteter), skal hver eneste linje i bankkontoudtoget bogføres, så du kan se, at det hele stemmer. Så der, kan du starte: Print dit bankkontoudtog ud (eller importer det til SS), og så start fra en ende af med at finde bilag til hver linje, nummerere dem og bogføre dem.
Klart, må hellere tilmelde mig et kursus eller købe en lille bog om det. Har set på dine bøger jeg overvejer meget at abonnere på dem.
Lige et lille spørgsmål. Hvis jeg nu har oprettet en ordre og sagt den ikke skal bogføres som betalt med det samme, hvordan gør jeg så dette efterfølgende? På forhånd tak.
Du skal stadig have kryds i "bogfør", så bliver ordren omdannet til en faktura. Når den så er betalt, henter du den ind i kassekladden via kolonnen "Faktura", hvor alle de ubetalte fakturaer vil stå.
Flot at du stiller en alternativ kontoplan gratis tilrådighed. Tak for det :-)
Jeg prøvede at skifte til denne og fandt i første omgang følgende fejl:
Købsmoms for "Udenlandsmoms" (kode U25) var sat til konto 66150 (Moms af varekøb i udlandet). Den bør vel sættes til konto 66200 (Købsmoms) for at få momsafregningen til at passe?
For at rette fejlen måtte jeg indtaste alle bilag igen. Derfor synes jeg at du bør rette denne lille fejl, så andre ikke også løber ind i denne - undskyld - irriterende fejl.
Takker. Jeg har rettet det omgående. (Skulle du en anden gang få et tilsvarende problem, så skriv inden du genindtaster, jeg kan et par tricks som gør, at man nogle gange kan spare genindtastningen). Næste skridt bliver nogle branche-tilpassede standardkontoplaner, så både ønsker og forslag i den retning modtages gerne.
Angående korrektioner i øvrigt: Hvis du prøver at udskrive et årsregnskab, og balancekontrollen giver et helt forkert beløb (svarende til resultatet), er det en sammentælling, der er forkert i rigtig mange regnskaber - se her: http://anettesand.dk/?p=44