Hej Pernille |
Hej alle og tak for tilbagemeldingerne
Jeg har tidligere oplevet langsom loadtid på siden, men det er som om når den først er kommet i gang, at den så kører fint, men nu har jeg hørt det flere steder fra at der er en loadtid på 20+ på sideskift og det er helt uacceptabelt. Det gad jeg heller ikke vente på uanset hvor lækre produkterne end er. Det er rigtigt at vi kører på Servage og at det er der problemet ligger. Jeg er dog ellers tilfreds med Servage på alle andre områder, så ville gerne blive. Derfor har jeg undersøgt mulighederne for at gøre noget ved hastigheden og fandt sent i aftes et indlæg på Joomla forummet med et trick til at speede hastigheden markant op. Så det prøver jeg lige først og virker det ikke, tror jeg også jeg hopper over til wannafind, da de er nævnt mange gange her på Amino.
Mht forsiden er jeg helt enig med jer. Forsiden med klik videre er bare en irriterende forhindring, men også en absolut nødløsning. Vi havde annonceret med åbning en bestemt dato og da vi ville flytte indholdet over i roden gik det helt galt og vi valgte at flytte det tilbage som det var og lave nødløsningen, altså forsiden. Jeg må indrømme at det er min mand, der tager sig af alt kodearbejdet, selvom han bestemt ikke er uddannet på det område. Vi lærer begge hen ad vejen. Magnus, dit forslag er meget velkomment, men jeg vil helst være sikker på at det er en holdbar løsning når vi alligevel skal rode med det?
Mange hilsner
Pernille