Og i dette søgeresultat ser jeg så en side der hedder dinlokale.dk
Og dermed har jeg et par spørgsmål.
1) De er placeret én plads over mig (ToyotaExtreme.dk) . hvad skyldes det? Jeg har godt nok ikke lavet den store søgemaskineoptimering på siden, så det kan jo være derfor, men de har samme pagerank. Kan det være deres tags og aktive link på samme der trækker op eller hvad er jeres bud?
2) Hvem er dinlokale.dk og hvorfor tror I de har skrevet om mig? http://dinlokale.dk/?p=63
Jeg aner ikke hvem de er og teksten er skrevet 'manuelt', det er IKKE bare et ripoff fra min side. Nogle der kender omtalte side og har lidt info.
Jeg er meget interesseret i svar på 1) da jeg selvfølgelig gerne vil forbedre min side så de ikke ligger over mig, men hatten af for dem, når de nu alligevel gør det ;-)
ad 1) dinlokale.dk er tydeligvis en søgemaskineoptimeret side, som så at sige er bygget til det. Altså er den en stærk konkurrent til alle sider og shops som ikke er ordentligt søgemaskineoptimeret. (har ikke analyseret dine sider, skal jeg lige sige). Du er heldig at deres artikel linker til dine sider - det betyder at det er lettere for dig at komme foran igen, hvis du laver søgemaskineoptimering og opbygger links. Det betyder også at alle de der klikker på deres link bliver præsenteret for links til din side - ikke så ringe endda. Og når du har optimeret og er kommet foran, så er det jo bare et ekstra godt link til din side, som findes længere nede i søgeresultatlísten - heller ikke dårligt, vel?
ad 2) http://dinlokale.dk/ skriver at det er en service a la en artikeldatabase hvor du kan få udgivet artikler (aner ikke under hvilke vikår) og at du kan ringe til 75560015 for information. Hvis du slår det nummer op finder du ud af at det er en Ebbe Frøsig som ejer nummeret.
Hilsen Anders
Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum. Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding.
Min side er ikke som sådan søgemaskineoptimeret, jeg sælger samme produkt på en anden side som ER søgemaskineoptimeret men pga. en lavere pagerank/færre indgående links så er det ikke DEN side der vises under dinlokale.dk men istedet ToyotaExtreme.dk
Jeg vil prøve at optimere lidt på min side og se om jeg ikke kan komme op over dem ;-)
Under deres betingelser står der det koster penge at være på deres side, men jeg har nu ikke bedt om noget eller betalt for noget og har heller ikke tænkt mig at gøre det ;-)
Jeg har fulgt debatten og problemstillingerne i Amino gennem længere tid. Jeg har først lige meldt mig til som bruger i dette øjeblik.
Det er mig der har oprettet og driver den omtalte side dinlokale.dk
Igennem de sidste 7-8 år har jeg "studeret" det meget spegede marked for søgemaskineoptimering og er kommet frem til, at der findes en hel del metoder, som er brugbare og en af dem er f.eks. at købe en side i en publikation som den nævnte dinlokale.dk. Jeg læste en aften her på Amino om dit problem med Adwords, som jeg kender en hel del til. Jeg har brugt dem siden de startede. Da var det hele en del lettere.
Jeg har været bortrejst siden jeg skrev det omtalte indslag og nåede desværre ikke at varsko dig om indlægget. Det beklager jeg meget og undskylder. Jeg håber du kan tilgive. Jeg kunne aldrig finde på at afkræve dig eller nogen somhelst anden uden forudgående aftale om et indlæg. Jeg er ved at pudse siden op, så den giver udførlig information om dens muligheder og begrænsninger. Princippet er at give kundens side øget opmærksomhed gennem omtale og direkte links.
Hvis du ikke har noget imod det vil jeg gerne lade indlægget køre en tid endnu uden beregning. Hvis du derimod ønsker, at jeg skal fjerne den, vil det naturligvis ske promte.
Har du lyst til en personlig snak er du meget velkommen.
Du behøves ikke undskylde noget. Du har ikke skrevet noget negativt om vores firma, derfor har jeg som sådan heller ikke et problem med indlægget på dinlokale.dk
Jeg synes egentlig kun det er godt gået at I ranker så højt som I gør på Google, på termen "blanke nummerplade rammer".... hatten af for det.
Du må gerne lade indlægget være på dinlokale.dk i den periode som du ønsker, det er op til dig, men som jeg også skrev længere oppe er jeg ikke interesseret i en betalt løsning. Vi er stadig i en proces der søgemaskinemæssigt forbedrer vores site løbende, så indtil alt er afprøvet på den konto er der ingen grund til at smide penge efter andre 'projekter' før vi reelt ved hvor vi havner.
tak for dialogen. Jeg har fuld forståelse for din holdning. Det er heller ikke min stil at drive forretning på den måde. Jeg ønsker Jer held og lykke med Jeres proces. Den skal nok lykkes. Du har i hvert fald fat i den rigtige ende. Hvis du måtte ønske at vide, hvor manger der har set indlægget, er du velkommen til at sende mig en mail eller slå på tråden en af de nærmeste dage.