Jeg prøver at sætte mig ind i hvordan man bruger kontoplaner til at bogføre med. Jeg er absolut nybegynder inden for bogføring, og det går ikke helt så godt som jeg kunne ønske. Jeg håber der er nogen som kan hjælpe mig på rette vej.
Jeg har udtænkt et eksempel med en person, der lever af at gamble. Jeg har givet ham følgende konti
Drift:
- Vundne væddemål
- Tabte væddemål
Aktiver:
- Igangværende væddemål
- Kassebeholdning
Passiver
Så langt så godt.
- Hvis vedkommende indsætter 200 kr., så debiteres Kassebeholdning med 200 kr. Egenkapital krediteres med 200 kr.
- Hvis vedkommende igangsætter et væddemål til 100 kr., så debiteres beløbet til Igangværende væddemål og krediteres Kassebeholdning.
- Når væddemålet afsluttes så er der to udfald: enten har vedkommende vundet eller tabt.
- Hvis han har tabt så debiteres Tabte væddemål med 100 kr. og Igangværende væddemål krediteres med 100 kr.
- Hvis han har vundet 110 kr. så krediteres Vundne væddemål med 110 kr. og Kassebeholdning debiteres med 110 kr...., men hvad gør jeg med Igangværende væddemål? Der skulle jeg gerne kreditere 100 kr., men jeg kan ikke gennemskue hvor jeg skal debitere dem til...
Noget bud?